Det er jo en kluntet spøg, når jeg i titlen leger med navnet på det slik, der hedder 'kattetunger', og så denne tiende digtsamling fra Janina Katz' hånd, betitlet 'Min spaltede tunge'. Men hvad er det med disse digte? Det efterhånden sædvanlige fra polskfødte Katz' hånd, digte om alderen, ømt sitrende digte om Israel og den jødiske identitet, digte om de afdøde forældre, digte om sen kærlighed, om at være barnløs, digte om død og afstand, ensomhed, sorg og angst. Digte, der svinger adræt og ømt mellem barnets og den gamles sindstilstand, men også digte med en sej og porcelænsstærk humor, og med en nøgen (for nu at sige det med et monstrøst kitschet adjektiv) ligefremhed, som i åbningsdigtets 'Ars poetica' (altså 'Digtekunsten'): »Mine bedste digte/er velklædte skeletter./De dårlige er nøgne.//Det kunne lige så godt/være omvendt«. Selvoplevet stof Det er intenst skrevne sager, tydeligvis på baggrund af selvoplevet stof, og det er som bedst gjort med ynde og vid, med en egen stædig kraft, og bestemt med et distinkt tonefald. Karakteristisk er 'Arkæologi': »Jo dybere jeg graver,/jo mere er der/at gå efter og huske.//Mine fødder plasker i mudderet. På selve bunden af udgravningen/går jeg skammen i møde.//Jeg siger dig:/døb mig i kærlighedens navn./Luk mine døde øjne./Bliv min sidste bog«. Hér hører jeg både det jødiske traume ved navn Auschwitz og massegravene, og lidt Kafka (skammen), og der er sikkert andre ekkoer og spor tillige. Digtene er oftest urimede, men med små fine skanderinger i overgangene. Smag og behag Så hvad skal jeg sige? Katz har fået Akademiets Beatrice-pris, og hun har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris; hun har bedrevet mange gode oversættelser, og det er jo alt sammen beundringsværdigt og fortjenstfuldt. Men jeg synes ikke, Katz' digte er synderligt inciterende, slet ikke sammenlignet med en god flok af de virkeligt fremragende digtere, der digter i disse tider. Det er naturligvis ubetinget godt, at Katz er der og er en del af den lyriske zoo, og der er tale om vigtige og berørende erfaringszoner; men skamløst subjektivt og vilkårligt må jeg sige, at Katz' kattetunger ganske enkelt ikke falder i netop min smag. Andre læsere er naturligvis velkomne til at gufle dem i sig.