Det er med garvede rejsende som Herodot, Frederik Ludvig Norden, Carsten Niebuhr, Dominique Vivant Denon og Amalia Edwards i bagagen, at den danske forfatter Lone Andrup anduver Egypten, som hun tydeligvis helt har tabt sit hjerte til. En lille håndfuld rejser suppleret med flittig læsning af gamle rejsebeskrivelser og faktabøger udgør grundlaget for 'Rejse i Egypten', som Andrup selv kalder 'en klassisk rejsebeskrivelse fra det moderne Egypten'. Bogen er udgivet på eget forlag, men det regnes jo ikke for noget negativt i dag, hvor mange foretrækker at gøre tingene selv og dermed selv bestemme. Der er bestemt heller ingen problemer med teknik, korrektur eller andet i denne bog. Fokus på mennesket Det er en meget personlig og detaljerig beskrivelse af en rejse med ægtefællen, iblandet minder fra to tidligere ture, som læseren præsenteres for. Lone Andrup har læst på sine lektier og er vidende om mange ting om det klassiske Egypten. Det moderne lands politiske forhold strejfer hun kun sporadisk og ganske overfladisk. Det er de enkelte mennesker, hun møder, som fylder mest, foruden de begejstrede beskrivelser af udflugter til oldtidens ruiner og skatte. Høflig og lettere overfladisk Resultatet er en underholdende, men også sludrende bog, hvor man får lidt for meget at vide om hendes mand og sønnen, kaldet sønnike med 'det kønne kloge hoved', uden at de dog på nogen måde træder i karakter. Der er noget snusfornuftigt husmoderligt og høfligt småborgerligt, faktisk ment på en positiv måde, over rejseskildringen. For en, der som jeg har været flere af de steder, som Lone Andrup beskriver, om end langtfra så mange, var det et hyggeligt gensyn, af og til iblandet følelsen af at læse lektier. Flertallet af fotografier er ganske glimrende og hjælper en til at huske netop dét tempel, hvis man ellers er løbet sur i sine egne gamle rejseminder. Men søger man et dybere og derfor måske mere foruroligende kulturmøde mellem den vesterlandske rejsende og det muslimske Egypten, skal man gå andetsteds hen. I 'Rejse i Egypten' mødes vi i høfligt, hyggeligt samvær. Og det er der jo heller ikke noget galt i.