Siv Dahlin er nok en af de mindst glamourøse krimiheltinder på markedet: Hun er hjemmehjælper i en kæmpestor tyndtbefolket landkommune langt oppe i Värmland, og i fritiden supplerer hun sin løn med mere eller mindre sort rengøringsarbejde. Hendes kvalifikationer som detektiv udgøres af en veludviklet retfærdighedssans og en god portion stædighed og dertil en sund interesse for sine medmenneskers gøren og laden og et levende engagement i det lokalsamfund, hvor hun i sin tid voksede op, og som hun nu er vendt tilbage til, efter at en skilsmisse har sat punktum for hendes liv i storbyen Göteborg. På sporet Under et af sine rengøringsjob bliver Siv blandet ind i en tilsyneladende vådeskudsulykke, som koster en 15-årig dreng livet, da hans skoleudflugt kommer i vejen for en tidlig, uanmeldt elgjagt. Siv kommer i kontakt med drengens moster, den elegante og på én gang hårdkogte og skrøbelige Marlene, der er indehaver af byens eneste virkelig mondæne butik, hvor hun sælger fornemt modetøj og ikke mindst lingeri til - ja, til hvem egentlig? Der udvikler sig en slags forbeholdent venskab mellem de to meget forskellige kvinder, samtidig med at Siv passer sine job og kun meget gradvis og i kraft af forskellige tilfældigheder kommer på sporet af den forbrydelse, som i virkeligheden lå bag drengens død. Det bliver til en ganske raffineret og temmelig sort, men sine steder også ret bevægende historie om vanskelige kærlighedsforhold mellem modne mennesker og om alt det, der må skjules og undertrykkes for ikke at vække anstød og bringe karrierer og anseelse i fare. Ind på livet Selve krimihistorien går i lange passager temmelig langsomt og udramatisk - om end slutningen er voldsom - men Trosell bringer så til gengæld læseren tæt ind på livet af sin hovedperson og af de mennesker, som hun møder i sin egenskab af hjemmehjælper. Der er mange fine skæbneskildringer og portrætter af folk, som sidder alene og afmægtige i udkanten af et samfund, som i forvejen er marginaliseret i forhold til det moderne Sveriges magt- og velstandscentre. Og lad os så slå fast, at forfatteren hedder Aino Trosell og ikke Trossel, som der står på omslagets forside (men ikke på dets bagside eller i flapteksten).