0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tragedie på tragedie

Nick McDonells letløbende Hollywoodprosa om 11. september gør ham ikke til fuldvoksen forfatter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nick McDonell var ikke så lidt af en sensation, da han 17 år gammel brød internationalt igennem med sin debutroman 'Twelve'.

Her var en knægt, der kunne beskrive sin egen newyorker-generations ligeglade omgang med sex og stoffer.

Nu er McDonell i mellemtiden blevet 22 og vil med sin nye, anden roman skrive litteratur for voksne, oven i købet om 11. september.

Letbenet Hollywoodprosa
Det er der ikke kommet noget godt resultat ud af. 'Den tredje bror' er langt fra at være det ny årtusindes Great American Novel, som enhver, der i disse år skriver om terrorangrebet på World Trade Center, må siges at lægge billet ind på.

Sagen er den, at McDonell gerne vil skrive dybt og tragisk.

Men hans håndværksmæssige kunnen strækker ikke længere end til en letløbende Hollywoodprosa i en roman, der er klippet op i 108 kortåndede kapitler.

Naivitet
Den første - og noget klichetunge - af romanens tre dele er skåret over en velkendt læst: Den unge mand, Mike, drager ud i verden for at lære frygten og sig selv at kende.

Som journalistpraktikant efter det første år på college bliver han sendt til Bangkok, hvor han snart finder sig selv i en underverden af stoffer, prostitution, vold og korruption sammen med indre og ydre dæmoner.

Hans naivitet gør, at han uden at ville det får del i politiets koldsindige likvidering af en thailandsk luder.

Familietragedie
Det er imidlertid kun den første af en række tragedier, der rammer Mike, og hvis jeg skal sige noget pænt om bogen, så er det, at jeg sympatiserer med den måde, McDonell formår at lade Mike beholde sin overflade af normalitet og veltilpassethed helt frem til bogens sidste (korte) del, hvor fortællingen skifter fra tredje til første person ental.

Først da - hvor Mike kommer direkte til orde - bliver det tydeligt for enhver, hvor tæt han er på at bukke under for de voldsomme ting, han har oplevet, både under sin opvækst i en privilegeret, men pilrådden middelklassefamilie, og efter han er rejst hjemmefra for at finde sig selv.

Romanens anden del er McDonells bud på 11. september, som den blev oplevet på gadeplan på Manhattan. Mikes ophold i Bangkok slutter brat, da en familietragedie kalder ham hjem til New York City, hvor han en tid tager sig af sin bror Lyle, som fabler om en tredje bror.

Motivet med den ukendte bror gennemspilles på forskellig måde i romanen - og også her må jeg give mig lidt og indrømme McDonell et talent for det symbolistiske, der bryder romanens glatte realisme.

Overfladebehandlet
Da det første fly rammer World Trade Center, befinder Mike sig på uptown Manhattan, hvorfra han forsøger at komme downtown, mod syd, hvor Lyle befinder sig. Mikes nærmest umulige forsøg på at bevæge sig mod strømmen bruger forfatteren til at skildre newyorkernes rådvildhed og vantro over for de mareridtsscener, der finder sted for øjnene af dem.

Som en omhyggelig dokumentarist beskriver McDonell de røde stænk af blod på en dalmatiners sorte og hvide pels og andre detaljer, der kan gøre det ud for det fuldstændige inferno, som ingen fatter omfanget af. Det er teknisk set veludført, men føjer ikke afgørende nyt til den i forvejen på alle måder medierede oplevelse af terrorangrebet.

Nick McDonell har med 'Den tredje bror' udtænkt et udmærket plot til en film, som nok skal blive realiseret inden længe. Til gengæld klarer han ikke springet fra at være generationsforfatter til at skrive rigtig velvoksen litteratur. For hans verden synes alt andet end dyb - den er som hans sprog overfladebehandlet glat og uden nævneværdig friktion.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce