Den ukendte soldat, der har sit mindesmærke i så mange lande, spiller en særlig rolle i Finlands litteratur, fordi det også er titlen på den moderne, selvstændige nations internationale litterære gennembrud. 'Tuntematon sotilas' lyder den finske titel på den roman om 'Den ukendte soldat' i krigen mod russerne 1941-44, som Väinö Linna udgav i 1954, filmatiseret året efter. Nordisk Råds PrisFortsættelseskrigen kaldes denne finske udløber af verdenskrigen, en fortsættelse nemlig af Vinterkrigen mod russerne 39-40, mens den sovjetisk-tyske ikke-angrebspagt endnu eksisterede. Men splittelsen, der gik dybt i den unge republik, har rødder længere tilbage, i den borgerkrig, som de proletariske 'røde' tabte til de borgerlige 'hvide' under general Mannerheims kommando, før proklameringen af republikken i 1919. Väinö Linna skildrede denne første tid i romantrilogien 'Finlandia', 'Oprør' og 'Sønner af et folk', som indbragte ham Nordisk Råds Pris i 1963. Og samme, første borgerkrig er rammen om den roman, der har skaffet den 41-årige Asko Sahlberg et kandidatur til prisen i 2006. Småskør landsbyluder 'Eklunden' er samtidig en oprivende skildring af, hvordan klassekampen suger usund næring fra den helt private kønskamp. 'Egelunden' i titlen har godsejeren Martin udsigt til fra sit vindue på gården, der forfalder, fordi tyendet er draget i krig. Gamle Martin forfalder også selv, fordrukken og forladt - men er det glimt af et bål nede mellem træerne? Og er det ikke den frodige, men måske småskøre landsbyluder Emma, der flytter ind og tilbyder at malke - køerne, i første omgang? Værdighed Nu skifter synsvinklen fra gamle, grumme Martin til Emma, der ikke er nær så skør, som forsømmelser og overgreb i hendes liv burde have gjort hende. Atter skifter vinklen, nu til Aarne med kommando over en håndfuld hungerramte 'røde' soldater, der efter nederlaget vil søge skjul i Helsinkis proletarkvarterer. Men Aarne er Emmas bror og har et regnskab at gøre op ved godset først. Med inddragelse af endnu en synsvinkel, Aarnes krigs- og arbejdskammerat Hesten, får vi i tilbageblik historien om disse menneskers forkomne ungdom forud for den fejlslagne finske revolution. Som Aarne og Hesten højst har troet halvhjertet på - ligesom Martin aldrig har påtaget sig nogen identitet endsige ansvar som overklasse, men nydt dens privilegier, så længe det holdt. Disse menneskers ulykker og forkølede forsøg på at bevare en værdighed under afstumpede vilkår, sammenfiltres af kønsdrifter såvel som klasseskel, trofasthed såvel som svigt mellem mand og kone, forældre og børn. Klinisk blottet for romantisk sentimentalitet Sahlberg økonomiserer yderst raffineret med afsløringerne af de små sejre og dybe sår. Teknikken muliggør den stedvis chokerende indlevelse i hver enkelt figurs handlemønster, personligt følgerigtigt, om så det er selvdestruktivt. Det giver også spænding til det sidste, hvor løsningen af fortidsknuderne ligger i et overraskende hug - men velunderbygget. Grundtrækkene af borgerkrigens socialpsykologi og følgerne er formentlig aktuelt genkendelige fra Bosnien til Rwanda, selv om Sahlbergs litteraturpriskandidat er så finsk. En roman om krig og kærlighed, klinisk blottet for romantisk sentimentalitet såvel som revolutionær patos.