Star Street er en hyggelig lille gade i nærheden af Paddington Station i London. Et af husene ejes af enken Inez, som selv bor der og desuden driver en antikvitetsforretning i stueetagen og lejer husets tre overskydende lejligheder ud. Lejerne er en blandet flok. Den høflige, om end noget arrogante computerekspert Jeremy, der er stille og rolig og altid betaler til tiden. Persongalleriet Her finder vi også den mere støjende og uordentlige Ludmilla med den evigt foranderlige, men mest russisk-østeuropæiske, accent. Og den jamaicanske kæreste samt den høje, flotte, men hjerteskærende enfoldige Will med de svære 'indlæringsproblemer'. Foruden lejerne omfatter det store og farverige persongalleri den billedskønne pakistanske pige Zeinab, der arbejder i butikken. Hun bruger dog det meste af sin tid på at være professionelt forlovet med to flinke stenrige fjolser, som overøser hende med kostbare gaver i den tro, at hun har tænkt sig at gifte sig med dem. Og så er der naturligvis også den højt begavede teenageforbryder Anwar og hans forhutlede medskyldige, en ambitiøs politimand med det flotte goanske navn Zulueta og en hel del flere. Ubehagelig mistanke Rendell skaber som så ofte før et mikrokosmos af mere eller mindre sære eksistenser, som egentlig lever ganske hyggeligt med deres små og større løgne og selvbedrag og ikke mindst misforståede fortolkninger af hinandens karakter og motiver, indtil et mord pludselig bringer deres verden i alvorlig ulave. I dette tilfælde er der ikke bare tale om ét, men om en hel stribe mord på unge piger, og da ofrenes stjålne ejendele begynder at dukke op i Inez' butik, melder den ubehagelige mistanke sig, at morderen er en af hendes lejere. Mistanken bekræftes halvvejs inde i romanen, hvorefter det spændende ikke længere er, hvem der har begået mordene, men hvorfor vedkommende har gjort det, om det vil lykkes ham selv at finde ud af det, og hvad der skal blive af ham. Tilfredsstillende finale Rendell behandler sine personer pænt og loyalt og præsterer næsten at give læseren sympati for kvindemorderen og for hans forsøg på at forstå sine egne handlinger, selv om forestillingen om, at hans trang til at dræbe forsvinder i samme øjeblik, han finder frem til årsagen, måske nok forekommer en smule postuleret. Der er passager med forfølgelser og slagsmål og endda et enkelt skyderi i 'Rottweileren', men som sædvanlig hos Rendell er det ikke action-elementerne, der er det væsentligste. Det er derimod personportrætterne, de meget detaljerede miljøskildringer og den måde, hvorpå de mange historier griber ind i hinanden, og i dette tilfælde - sådan er det ikke altid hos Rendell - ender med at løbe sammen i én ret kunstfærdig og trods alle grumhederne tilfredsstillende finale.