20. april 1999, Columbine High School, Littleton, Colorado, USA. De to kammerater Eric Harris og Dylan Klebold går amok i en blodrus på deres gymnasium, hvor de skyder og dræber tolv medstuderende og en lærer. Til ære for Hitler på hans fødselsdag. Halvpsykotisk Harris og Klebold er forbilleder for nynazisten Gilman. På sit sortmalede værelse har han en plakat af dem hængende med ordene 'Kommer snart!' skrevet øverst, for at hans forældre skal tro, at der er tale om et obskurt rockband. Det giver Larry, romanens halvpsykotiske fortæller, ikke en pind for: »Af samtlige de fyre, der skød andre elever på deres gymnasier dengang, er de to de kedeligste«. Amerikansk mareridt Ligesom han finder Gilmans nazimøder for kedsommelige til at ville bruge sin tid på. Gennem Larrys antidepressive følelsesløshed giver romanen en skildring af et highschool-Amerika, som overgår både Michael Moores og Lars von Triers værste amerikanske mareridt. Lurende skyldfølelse »Jeg blev ligesom sindssyg for et par år siden«, siger Larry et sted. Læg mærke til ordet 'ligesom', der understreger den indolens og ligegyldighed over for livet som teenager i en forstad til Los Angeles, som Larry demonstrerer. Et sted bag hans monotont gentagne klicheer lurer en skyldfølelse over at have slået vennen Rand så hårdt i hovedet, at det måske var grunden til hans pludselige død. Ekstaser og excesser Dennis Cooper (f. 1953) er for amerikansk bøsselitteratur, hvad Bret Easton Ellis med 'American Psycho' er for mainstreamlitteraturen. Coopers romancyklus 'Closer', 'Frisk', 'Try', 'Guide', 'Period', skrevet fra 1989 til 2000, er fuld af depraveret bøssesex og vold, sadisme og pædofili, narko og fornedrelse, angst og dødsfantasier. Den afgørende forskel på de to er stilen: Hvor Ellis dybest set er en popforfatter (og intet nedladende i det!), der skildrer sine uhyrligheder i et sprog, der går lige ind i læseren, er det Coopers mål at skrive sig frem til ekstaser og excesser, som ligger uden for sproget. Litterært set forsøger han at løfte arven fra seksuelt grænseoverskridende forfattere som George Bataille og Jean Genet. Kedelig rolle Cooper har evnen til at lytte til desperate teenageres usammenhængende tanker og følelser. Det er romanens styrke, at man som læser bliver spærret inde i en hallucinatorisk tilstand af angst, depression, homofobi og seksuel vold. Men jeg må samtidig sige, at jeg kedede mig noget undervejs i rollen som desperat teenager med en stærkt restringeret sproglig kode til min disposition. Overskuelig litterær sensation Måske også fordi den litterære sensation, som forlaget hujer med på bogens flapper, er til at overse - så er der vist heller ikke tale om større kunstgreb på den i forvejen veldokumenterede psykologiske baggrund for Columbine og andre tragiske highschool-skyderier. Henrik List har forsynet bogen med en animeret introduktion til forfatterskabet, mens hans oversættelse for min smag lægger sig for tæt op ad det amerikanske - f.eks. i vendinger som »blot følte sig deprimeret over det hele i et minut«, og »det er hans ting«, ligesom frasen »you used to be« lidt for ofte undersættes til »du plejede at være«.