Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Det gode menneske fra Sydsjælland

Maria Grønlykke skriver lyst og poetisk. Og til at forstå. Gad vide, om ikke man bliver et bedre menneske af at læse hendes nye roman 'I morgen skinner solen'?

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Litterært set er den tidligere cand.jur., embedskvinde og kogekone Maria Grønlykke i familie med den utidige tidligere arbejdsmand og sociale realist Bent Vinn Nielsen:

Begge skriver de om skæbner, der har hjemme i yderligliggende provinsflækker.

Og det i et sprog, der er til at læse og forstå, selv hvis man bogstaveligt tilhører det, som nogen deroppe har givet navnet Underdanmark.

Men tag ikke fejl: Litterært set har vi at gøre med fornemt destillerede varer.

Guds ord
Efter to bind hjertevarme, dialektsyngende 'historier hjemmefra' ('Fisketyven' og 'En lille sang om Stella') har Maria Grønlykke nu forladt hjemstavnen, Sydvestfyn, og henlagt sin første roman til et sydsjællandsk landsbymiljø.

Her møder vi Johanne, et Guds ord fra landet, hvis bibelkundskab for nylig er blevet suppleret med ti måneder på husholdningsskole.

Hun er fyldt 21, holder af at synge salmer og gå lige ud ad landevejen, gerne tyve eller tredive km, hvis det er det.

Charlatan
Hun er pænt opdraget til at tage sig af sin mor, som lider af den nok så udbredte sygdom kværulantparanoia.

Og da Johanne falder pladask for kirkesangeren, den tidligere malersvend Finn Ove, da hun hører ham synge 'Op al den ting', er mor ikke sen til at fordømme giftermålet med sådan en charlatan. Som oven i købet er skilt og har en datter, som han ikke engang kender!

Selv om vi ikke skriver 1960 mere, ved Johanne godt, at skilsmisse er en stor synd; »atomkrig og skilsmisse« er det værste.

Men endnu værre er det - set på læseafstand - at moderudyret hurtigt får ret: Finn Ove er slet ikke noget godt parti, men en dørsælger med velsmurt mundlæder og store ambitioner om at få sin egen virksomhed op at stå, koste hvad det vil.

Langmodig kærlighed
Finn Ove forsøger sig først med campingvogne (1960'erne), siden bliver det udestuer (1970'erne) til danskerne, han satser på.

Hver gang går det galt: Finn Ove ryger i fængsel for bedrageri, underslæb, skyldnersvig, kommer ud igen og begynder forfra under nyt firmanavn.

Imens klarer Johanne kun lige akkurat dagen og vejen som kattemor i det nedlagte mejeri, de bor til leje i. Hendes kærlighed til Finn Ove er langmodig; i de tyve år der går, drømmer hun om at få et barn, og lover Gud alt muligt, hvis bare ...

Orm i maven
'I morgen skinner solen' er Maria Grønlykkes bud på historien om det fuldkomment gode menneske, som bliver ædt op indefra.

Hver gang den skrupelløse lykkesmed Finn Ove lægger en ny forretningsstrategi, bider ormen nye sår inde i maven på Johanne. Hun går ud ad landevejen, mens hun husker sig selv på den kristne pligt det er at tænke sig markens liljer.

Det er noget af en prosaisk bedrift at skrive en offerhistorie om en enfoldig kvindes hengivenhed til et svin af en mand, og så samtidig magte at gøre den så lys og poetisk, som det sker her.

Hvad angår tilfældet Finn Ove, har jeg mine forbehold, akkurat som det gælder Johannes mor! Som en anden Egon fra Olsen-banden ryger han ind og ud af spjældet, men til sidst er det ved at lykkes for 'forretningsgeniet'.

Finn Ove er i udgangspunktet en dragende karakter, men han stivner i hænderne på forfatteren undervejs, fordi hun vil blæse for megen tidsånd ind i ham, ikke mindst i de glade sen80'ere, hvor Grønlykke også er ude med køkkenkniven efter landets skatteminister, der groft vildledte Folketinget og måtte gå af, inden han vist siden blev statsminister.

Mislykket ambition
Historien om det gode menneske fra Sydsjælland er i den grad lykkedes for Maria Grønlykke, men romanens indbyggede ambitioner om at skrive et stykke underdreven scherfigsk satire over den pengesyge danske lillemands opstigen og fald i velfærdsstaten lykkes ikke ganske.

Men misforstå mig ikke: Grønlykke skriver historier, der angår én, og man bliver - tror jeg nok - et bedre menneske af at have læst 'I morgen skinner solen'.

Kampagnetilbud: Prøv 3 måneder for 299,-

Få den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden