Vi er i vinteren syd for Køge, hvor forne fæstebønder endnu hilser på herremanden, men ellers indbyrdes slås om retten til at sætte hegnspæle, sprede gylle og score penge på svineavl. Et dumt svin af en lokal matador udi gustne fiduser og fede jorder, Peter Kowalski, bliver dræbt under en herskabelig drivjagt, hvor fårene blive skilt fra bukken, fattigrøve fra venstrebønder. Præsten Knud Thorm er med på skyderiet, og da samme Kowalski i yngre udgave var medvirkende til at drive Thorms far til selvmord, bliver Knud arresteret og afhørt af den lokale sherif. Sex og stoffer Heldigvis har vor præstemand et alibi. Og en magtfuld ven, godsejer Bjelke som for længst har forladt sin slægts forpligtelser som landadel til fordel for sex og stoffer i storbyen, kaskader af kvinder og kokain til begge næsebor. Men så bliver også han fundet død, og den sarkastiske pastor træder i karakter som en klassisk privatdetektiv. Hellig sprut Knud Thorm er tæt på pensionsalderen og nær ved at miste præstekjolen. En dreven jæger og en dårlig sjælesørger. Biskoppen er på sporet af en rapkæftet pastor, som ikke tror på ord, hverken i den hellige eller andre skrifter. Thi troløse Knud kommer kun på arbejde i kirken for at forblive i præstegården. Hans kvinde forguder og pylrer om ham, parret har ingen børn, så Knud bliver beklædt og behandlet som det barn, de aldrig fik. Til gengæld tror præsten på god mad og drikke, og at Helligånden mere findes i fin spiritus end i salvelsesfuld selvforståelse fra hardcore kristne, hvis egocentriske kynisme er deres egen hemmelige kanon. Og så mener præsten såmænd, at et køkken siger alt om sine brugere. Gastronomisk deduktion, sig mig hvordan du laver mad, og jeg skal sige dig, om du er morderen! Fræk og frejdig 'Drivjagt' er en elegant og dog rustikt slentrende jeg-fortælling med både St.St. Blicher, Martin A. Hansen og Raymond Chandler som syntaks i den stigende spænding. Nok vil den klassisk sindede krimilæser finde mange løse ender og porøse overgange i plottet i Jonas Bruuns debutroman. Men sproget og stilen, det manisk distancerede, kølige anslag, ja den Kirkegaardske æstetiker og den Chandlerske ironiker smeltes sammen til et inciterende portræt af den dæmoniske danske provins. Bogen begynder med en ouverture a la den britiske herregårdskrimi, men toner frækt og frejdigt ned med en hårdkogt slutning, hvor der skydes igennem i bedste amerikanske stil, endog med en Beretta og en Mauser ved hoften. Vi siger ikke mere, men letter på både Sherlock Holmes' Deerstalker, Philip Marlowes Borsalino og Johannes Vigs tophue, siger bravo og tak for snaps i kaffen. Og for en velskreven og velturneret krimi om Søren Ryge Country Noir. Så kom igen, du præst fra provinsen!