Linda Lassen har en pæn produktion af socialt engagerede romaner for børn og unge. Hun står for medfølelse og hjælpsomhed. Ofte i provinsen. Med 'Herlinutternes historie' går hun udenlands og Robinson i bedene. Eller måske rettere 'Fluernes herre'. Dyster stemning Rasmus og hans forældre er på cruise i noget, der minder om Caribien. Rasmus skal hele tiden passe sin lillesøster, selv om der er både legehjørne og bordtennis om bord. Efterhånden dukker andre store og små børn op. De skal også passe deres søskende, eller også er forældrene underlige. Der hviler en uheldsvanger stemning over skibet, så kommer en storm, og så går det ned. Brølende diktator Næste morgen vågner 41 børn på en lille øs hvide sandstrand. Her er frugt og ferskvand. Og efter at Linda Lassen har anbragt dem dér med et ret utroværdigt snuptag, er det blevet tid til at følge udviklingen i gruppen af børn. Bliver det til rundkreds eller bøllebank? Eller midt imellem? I brændingens brus bliver 40 børn enige om, at drengen Benn skal være deres høvding. Han får tilnavnet Brøle Benn, fordi han kun kan hviske om natten, når Sus holder ham i hånden. Brøle Benn er et interessant bekendtskab. Han er en amatør som diktator, men han når dog at få skabt adskillige kedelige situationer. Historien slutter overraskende på en måde, der egentlig er indlysende. En læser kan altid narres! Gruppemekanismer 'Herlinutternes historie' er mest en bog om gruppen. Linda Lassen er god til at antyde mekanismerne og hvorfor netop Fregnede Frida eller Røde Rasmus har den placering i børneflokken, som de har. Forfatteren sørger godt for sine personer, så man får lyst til at spise flere sydfrugter. Det hele er et eventyr. Men det ved de medvirkende ikke. Historien slutter venligt, inden den bliver alt for grum.