Svaret på spørgsmålet over disse linjer kan røbes straks: Nej. Ordene stammer jo fra den gamle Giro 413-hulker om den navnløse mand, der forlod Birgitte Grimstad, men »på puden var der aftryk af hans kind«! Som 10-årig sad jeg halvkvalt af uforløst patos ved radioen hver søndag middag og blev senere derfor også et let offer for Corto Malteses fortryllelse: Skipper uden skib, lykkeridder uden lykke, en flygtig herre og dog med dybe spor i de puder og liv, han lægger bag sig. Gyldne hashtåger I den store italienske tegners tredje megabilledroman fra 1980, første danske udgave 1987, sidder Cortos gamle krigskammerat Rasputin i fængslet 'Det gyldne hus' i Samarkand. Frilandssømanden vil befri den russiske slubbert - en hensynsløst egoistisk vrangversion af Cortos egen uafhængighed af enhver loyalitet - fra det blodbesudlede tugthus, hvis misvisende navn skyldes de gyldne hashtåger, der er stedets eneste flugtmulighed! Men også ægte guld lokker: perserkongen Kyros' skat, som allerede Alexander den Store forgæves søgte, ifølge Byrons og Shelleys ven E.J. Trelawny (1792-1881). Historisk rundtur Hans brev finder Corto, hvor tusindvis af danskere har været: ved Kawakly-moskeen i Rhodos By. Dodekaneserne var italienske i 1921, lige før fordrivelsen af grækerne fra Lilleasien og etableringen af Tyrkiet. Ligesom 'Corto Maltese i Sibirien' er dette bind en rundtur i den turbulente første tredjedel af det 20. århundredes historie, kulminerende i den legendariske ungtyrkiske konspirator Enver Pachas død på slagmarken i russisk Turkestan. Da har vi været vidt omkring. Vor gamle skumle veninde Venexiana Stevenson kommer i velsignede omstændigheder i ødemarken, hvor vi møder armenske bolsjeviktropper og falder i tegnerens leksikalske baghold for at blive belært om, hvordan Hashashinsekten fyrede hashishgræsarter og også blev til det europæiske ord 'assassin', en morder. Skinbarlig dobbeltgænger Historien er det nærmeste, Pratt kommer en psykoanalyse af Corto, med Rasputin som hans jungske 'skygge' i et møde, der både er ildevarslende og befriende - selv om vor sømand ikke når helt til Samarkand. Men han møder også sin skinbarlige dobbeltgænger, en konspirator ved navn Timur Chevket. Og møder man sin dobbeltgænger, må den ene dø! Hugo Pratt, der selv døde i 1995, nævner nu også en mindre glorværdig overlevering om Envers Pachas endeligt i det forord, der i denne pragtudgave er illustreret med et helt samlealbum af gamle uniformstegninger fra Balkan og Mellemøsten, foruden kort og stik fra Rhodos, Tyrkiet, Kurdistan osv. helt ud til egnene vesten for Månen og østen for Aralsøen. Og så ledsaget af Pratts egne skitser af bolsjevikker, tartarer og kameler, alle farvelagte i modsætning til selve billedfortællingens sort-hvide mesterstreg.