Kæmpemanden Geraty i bowlerhat og japansk militærkappe arriverer tyve år efter sidste verdenskrigs afslutning downtown New York. Her støder han ind i en tidligere fængselsfugl og døgenigt ved navn Quin. Begge er knyttet i et skæbneslægtskab langt ude i det fjerne og overvejende japanske Asien i mellemkrigstiden. Manglende spænding Geraty udlejede slidte pornofilm den gang før Pearl Harbor, var højst sandsynlig medlem af en afgørende spionring, som reddede det russiske Moskva fra at blive tysk i 1941. Og Quin er søn af en far som også havde en andel i disse historiske terningekast og som nu er på sporet af den faderlige hånd som kastede. Og så er der det monstrøse barn Gobi, en pædofil præst med hang til irsk whisky, en baronesse med 10.000 mænd i sin fortid som bordelpige, hendes mand, en navnkundig efterretningschef som brutalt og blodigt dræbes ved massakren i Nanking i 1937. Og sådan er der så meget og mange andre i Edward Whittemores kultroman fra 1974, 'Quins Shanghai Cirkus'. Blot hverken spænding eller sammenhæng. Syndens by 'Quins Shanghai Cirkus' serverer det pittoreske, bizarre og burleske Østen vi kender fra italieneren Hugo Pratts tegneserie om Corto Maltese og franskemanden André Malraux' romaner om menneskers lod den gang i Kina med unge Mao, krig og meget mere. Shanghai som syndens by, perversiteternes holdeplads og smukke kvinder hvis mystiske seksuelle ydelser er så tilfredsstillende anderledes, at det europæiske alfabet ikke kan beskrive dem. Men romanen læses bedst som en række noveller i den lettere 70-agtige åbne, løsagtige og formodningsmættede avantgardestil, eftertiden har været lidt nådesløs overfor. Episk tog Whittemore synes at kunne sin Borges og sit Asien, han var oprindeligt uddannet i CIA under Vietnamkrigen og tjente sit borgerlige brød som narkokonsulent i New York indtil sin tidlige død som 62-årig i 1995. Men denne hans debutroman vidner mestendels om en kultiveret skrivekløe, som punktvis og fragmentarisk har noget andet og mere at sige end at Østen er rød og sprød. I et episk tog af tilknyttede passager, en veritabel Shanghaiekspres, hvor der er forskel på kupeernes indhold. Og hvor kun limen i bogens ryg og forfatterens krampagtige intention holder sammen på sider og historie.