Det er helt vemodigt at skulle sige farvel til en god ven og følgesvend fra året, der er ved at gå sin vej. Bi lidt, hr. Andersen! Skal vi ikke tage et år mere, eller to? Tilbage er stakke af bøger (også for børn), tonsvis af teaterstykker, udstillinger og forskellige hovsaløsninger. Det endelige indtryk af digteren bliver dog - og det vidste man jo godt! - at han lader sig ikke lægge ned og gøre flad og normal og poppet. Andersen selv har været på toppen og ukuelig hele året igennem. Tak! Stygt navn Tommelise vinker farvel fra sit åkandeblad og fra sin svaleryg. Nu hedder hun heller ikke Tommelise mere, for »det er et stygt navn«, som blomstens engel siger til hende. Nu hedder hun Maja, og det er ganske vist, for svalen har selv kvivitet det for digteren, »som kan fortælle eventyr«. Tegneren Bodil Molich lægger lige et par ekstra tommer til hans lange næse, så har han noget at tære på. Kæntrer med manér 'Tommelise' er en rigtig billedbog, hvor tegningerne er mange og omslutter ordene med voldsomhed og virkelyst. Desværre lever tekstblokkene ikke op til intentionerne. De er parkeret så underligt udeltagende hist og pist. Kun i enkelte opslag er der kraft fra en grafisk helhedsvirkning. Skriften kunne godt have været større. Så 'Tommelise' kæntrer, men den gør det med manér. Og eventyr er usynkelige. Mild surrealisme Bodil Molich har grebet dybt i farvebøtten med fantasi og klassisk dannelse. Når det lykkes rigtigt, går folklore og nutidighed op i en højere enhed sammen med den skæve vinkel. Det er noget af det bedste, hun har lavet. Her er mild surrealisme med bælgvanter på. Alice i andedammen. Middelmådigt HCA-året har ikke bragt nye mesterværker på illustratorsiden. Lilian Brøgger og Ib Spang Olsen har jo også været her. Der er kommet en lind strøm af bøger med gode billeder i. Blandt andet denne. Og om 50 år skal vi vel til den igen?