Idéen med en troldmandsskole er ikke ganske ny, men ligesom med de andre af fantasiens byggeklodser er det opfindsomheden og engagementet, der tæller. Kathrine Louise Nielsen har sikkert læst om eleven Harry på Hogwarts, men hun har også selv gået på trolddomsskolen Layvon på øen Tolrak. I hvert fald i fantasien. Engang, i en anden tid, under navnet Maeve - 12 år. Nu er hun 18 - og debutant. Magien tæmmes 'Ild og vand' er en stor og velkomponeret historie om gudebarnet med de vældige ustyrlige, magiske kræfter. Egentlig opsøger Maeve trolddomsskolen for at blive kureret for dem, men sådan spiller fantasiklaveret ikke. Hun pålægges tværtimod at forene de to elementer - ild og vand - hvilket er muligt i teorien. Det er fortællingens rygrad at vise, hvordan magien vokser og tæmmes og giver klarhed. Der er dog en del uafklarede spørgsmål til sidst, så måske pønser Kathrine Louise Nielsen på en fortsættelse. Robust og loyal Det er dejligt at gå i skole. Forfatteren følger det af fantasien autoriserede (skole)skema til punkt og prikke. Det onde gemmer sig i lærerstaben. Mobning sker på højeste plan. Og der er smålighed og selvglæde, præcis som i Avedøre. Det er underholdende at læse om dagene på Layvon, der har et usædvanligt hårdt indlæringsprogram. Når Maeve har fri, svømmer hun med hvaler eller leger med sit kloge egernlignende dyr. Denne pige er skabt til noget stort. På skolen ved de godt, at hun kan bukke begge ender sammen på dem. Men Maeve ved det ikke selv. Hun flintrer rundt imellem raseri og selvkontrol. Især skal hun passe på med de små hovsa-ildebrande. Og kun på et hængende hår kommer hun op i næste klasse. Der ligger mange af den slags historier rundt omkring på harddiskene. Kathrine Louise Nielsen har fået sin udgivet, fordi den er sprogligt robust og loyal over for genren. 'Ild og vand' er godt fundet på og lunt fortalt på den højstemte måde. Den er vedvarende spændende på den rolige måde. Så vi kan selv på den danske måde.