Der er så dejligt ude på landet. Fuglene fløjter, og slaverne synger. Pigen Gilly er landet hos noget familie i Sydstaterne, mens hendes far er taget af sted for at grave efter guld. Og her er så meget, hun ikke forstår. Lurende fare Året er 1859, og midt i heden lurer en bevidsthed om, at det ikke kan blive ved med at gå. Her lige før borgerkrigen kører den underjordiske jernbane på højtryk, og der er gang i alle onkel Toms hytter. Alene tanken om en 'underjordisk jernbane' kan få Gilly til at ligge vågen om natten. Og det er på den måde, hun finder ud af, at der foregår mærkelige ting på farmen. Slaveri Da Gilly ankommer, ligner hun en forreven kat, men under mosterens humørforladte ledelse bliver hun efterhånden en rigtig lille 'miz'. Slaverne har det godt der, hvor Gilly bor, men sådan er det ikke alle steder. Og som der står i Maurine F. Dahlbergs klassisk anlagte børnebog 'Gilly og magikeren': »Slaveri var en stor ting at være uenige om«. Mon ikke? Derfor arbejder personalet ved den underjordiske jernbane i det skjulte. Bogen fortæller om et velorganiseret net af stationer og signaler. Hos Gilly kører 'jernbanen' ad flodvejen. Krydderi og tidskolorit I en medrivende scene til slut - det kan godt røbes! - sender Gilly sin sorte veninde af sted i kano med et knus, mens blodhundene hyler tæt ved. Og der er i det hele taget godt med krydderi og tidskolorit over Maurine F. Dahlbergs historie. Der sker aldrig noget rigtig ondt, men børn ved godt, at det er, fordi det er en børnebog. En historie om mod og mands(kvinde)hjerte, som man finder de mest uventede steder. Skal man indvende noget, er det omslaget, der lover horror, og forfatterindens trang til at fortælle om husholdning, om madlavning, bukselapning og urtehaven. Snart er dette liv i southern comfort en saga blot. Så kører togene den anden vej.