En spektakulær forbrydelse på et stort museum, en helt og en heltinde, som på én gang er jægere og bytte i en hæsblæsende kamp mod snedige og ekstremt ressourcestærke forbrydere, der ligesom de selv søger et dokument, der rummer en historisk sandhed, som den katolske kirke omhyggeligt har holdt skjult gennem næsten tusind år, fordi den udgør en trussel mod selve kristendommen. Det er et velkendt skema, og Raymond Khoury bruger da også et af de få ophold i sin hurtigløbende handling til at sende en ironisk hilsen til 'Da Vinci Mysteriet' og alt det okkulte og pseudohistoriske halløj, der omgiver Dan Browns roman. Hvorefter han selv effektfuldt og særdeles underholdende overtrumfer Brown med en endnu mere storslået parahistorisk konstruktion. Sindrig intrige Med udgangspunkt i den omfattende og meget farverige mytologi, der omgiver de historiske tempelriddere, udfolder Khoury en sindrig intrige, der forløber i to parallelle spor - det ene i vore dage fra New York til det østlige Middelhav og det andet fra tempelridderborgen Akkos fald i 1291 til stormester Jacques de Molays død på bålet i Paris 1314. Resultatet er en herlig cocktail af detektivarbejde, action, romantik og religionshistoriske spekulationer iscenesat i spektakulære omgivelser, fra New Yorks kloakker over Vatikanet til en undersøisk middelalderby i Tyrkiet. Den Store Sandhed Det er flot, og det er spændende, og i forhold til 'Da Vinci Mysteriet', som det vel nærmest ville være krukket ikke at sammenligne med, er Khourys personer, selv om de måske ikke ligefrem er voldsomt troværdige, udstyret med en hel del mere dybde og humor end Browns. Deres overvejelser om religion kontra videnskab er interessante, og deres tvivl om, hvad de skal stille op med den Store Sandhed, da de først har fået fingre i den, er et etisk dilemma på et niveau, som man sjældent møder i underholdningsromaner. Der bliver truffet et valg, som læseren kan sympatisere med eller ej, men det bliver alligevel tempelridderne, der får det sidste ord.