0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

10 kilo Steen og vanedannende Stoffer

Fra 1985 til 1995 skabte Bill Watterson en tegneserie, der aldrig er overgået i charmerende enkelhed og filosofisk dybde. Nu er de knap 4.000 dagsstrips og søndagsplancher samlet til dokumentation af ti år, der ændrede verden for millioner af læsere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Pump håndvægte i nogle måneder, så håndled og underarmsmuskler er i topform.

Sæt dig så ved et solidt bord, eller endnu bedre: Køb en robust variant af de bakkeborde, den sengeliggende kan placere hen over maven.

Kryb derpå selv ned under dynen - og belav dig på at blive der et par uger!

Så er du klar til i én langstrakt mundfuld at indtage, hvad der i første omgang blev doseret mere forsigtigt med én dråbe pr. dag over godt ti år fra 1985 til 1995.

'Steen og Stoffer', som Paul Schiøtt, Niels Søndergaard m.fl. oversættere genialsk døbte parret på dansk, er slet og ret den ultimative avistegneserie - for børn såvel som for voksne, for letantændelige grinebidere såvel som for eksistensfilosofiske drøvtyggere eller dødbidere.

Bifigurer i centrum
De solide borde og en vis håndkraft må der til, for de tre store bind i udsøgt papirkvalitet og med kassette vejer tilsammen siger og skriver 10 kilo - et for hvert af de ti år, der ændrede verden for millioner af avis- og serielæsere.

2.400 aviser over hele verden trykte serien i 1995, da Bill Watterson - i modsætning til mange andre serietegnere - besluttede at holde op, mens legen endnu var god. Rigtig god!

På seriens sidste side, 31. december 1995, træder Steen og Stoffer ud i et uberørt landskab af nyfalden sne: »Verden er fuld af magi, Stoffer!«, siger Steen, mens de begge sætter sig op på slæden, og i et sus stryger de ud af næste billede: »Lad os gå på opdagelse i den!«. Da var Watterson blevet 38 år og millio-temmelig-nær - og havde stadig hele appetitten på livet i behold.

»Det er nok umuligt at overdrive den indflydelse, 'Radiserne' havde på mig«, forklarer han selv om sin barndomslæsning i forordet til de samlede striber.

Men »den lange skygge«, som Charles M. Schulz' banebrydende 'Peanuts' kastede over alle andre 'kid strips', fik på den anden side Watterson til at tøve, da et serieagentur omsider fik øje på et par bifigurer i et af hans aldrig udgivne serieforsøg og opfordrede ham til at skabe en stribe udelukkende om dén dreng og hans tøjtiger.

Verden set med barnets øjne
Men Calvin og Hobbes - drengen fik navn efter den schweiziske kirkereformator fra 1500-tallet, tigeren efter den britiske 1600-tals filosof - viste sig at være af den slags figurer, der 'skriver sig selv' ud i stadig ny oplevelser og erkendelser.

Med et andet agentur, Universal Press Syndicate, begyndte serien endelig i 35 aviser 18. november 1985. Godt et år efter blev første samling i bogform en bestseller og åbnede flere avisredaktørøjne for, at dette vist var mere end bare 'Jern-Henrik møder Radiserne'.

Selv om Steen og Stoffer næppe havde været de samme uden Søren Bruns forhold til Nuser og Nusers til Den Røde Baron.

»Jeg prøver simpelthen at se verden gennem et barns øjne. Så er enhver erfaring ny, alt er frisk, der findes ingen fordomme. Og så giver jeg Steen evnen til at give sine tanker udtryk«, forklarede tegneren i et sjældent interview.

Privat skyr han ellers offentligheden, ligesom han med store personlige omkostninger fik forhindret merchandising af figurerne på kopper, pennalhuse, lampeskærme osv. - for slet ikke at tale om plystigre! Han har aldrig villet fotograferes: »Serietegnere udgør en meget lav klasse af berømthed, men selv i det omfang er det weird!«.

Euforiserende cocktail
Med begge ben på jorden har Watterson således hjulpet millioner til fantasiens himmelflugt. Aldrig siden Winsor McCoys surrealistiske drømme i 'Little Nemo' for hundrede år siden har en serie bedre anskueliggjort betydningen af vores rige indre liv:

Så længe far, mor eller barnepige (på sammenbruddets rand) er med i billedruden, forbliver Steens kæledyr en stiv stoftiger, men i enrum med drengen(s fantasi) forvandles Stoffer til et stribet lyn af højt legehumør og smitsom livsappetit. Kun en tiger i tanken - men sikken en tanke!

Tilsammen er drengen og dyret »i vidt omfang en udskrift af min egen mentale dagbog«, tilstår Watterson. Og dermed også en kommentar til vores dagdrømme - eller sørgelige mangel på samme? - når Steen i egne øjne forvandles til rum- eller opdagelsesrejsende ekspert i diverse videnskaber, hvis han da ikke selv bliver en tyrannosaurus ved middagsbordet eller ligefrem kalder en snemand til live med sine magiske kræfter.

Legevogn, papkasse eller slæde 'transmogriffer' med legende lethed de to gennem tid og rum, til afkroge af universet, hvor selv Wattersons streg er forvandlet til mesterlig realisme.

Den samme rejse kommer læseren på, der under dynen og bakkebordet, med den komplette udgave inklusive digte, bonusillustrationer osv. fra samlingerne undervejs. Steen kan flyve, og Stoffer er vanedannende. Tilsammen rent ud sagt euforiserende!