Fortryllende er ordet for Bodil El Jørgensens serie om heksene i Pæremosen. Hvor andre pudser fantasien og finder på forkromede landskaber, drager og tung magi, så går denne forfatter den modsatte vej. Hos heksekender Pæremadsen i skuret i Pæremosen hænger døren skævt, og der er dårligt træk i skorstenen. Heksekenderassistenten Julius burde også passe sin skole noget bedre. Det er mere held end forstand, når de to får renset luften for flyvende objekter. Skæbnesvanger opgave Bodil El Jørgensen har fremtryllet et originalt , tæt befolket og lattermildt univers til sine heksebøger; men nu er det slut. Fjerde bind hedder 'Mirakelbrillen', og det er sidste ombæring. Så har Pæremadsen og Julius også fjumret omkring i alle fire årstider. Dette forår bliver deres karrieres højdepunkt. Men det ved de ikke, da de drager af sted på en rutineopgave. Forvandlet til hunde De skal holde øje med den sparsommelige heks, der ikke har foretaget sig noget som helst i de sidste 114 år. Det gør hun så nu og med fatale konsekvenser. Det kan man alt sammen læse om i 'Tidsskrift for hekse', der udkommer, før tingene er sket! Lige før de sidste sider står Julius mutters alene med tre små pudler hoppende omkring sig. Det er, hvad der er tilbage af den samlede flok heksekendere. Hvad gør en dreng, der har bidt en heks i næsen? En sidste desperat udnyttelse af de grundlæggende hekseregler redder æren - og pudlerne. Kolde og varme hjerter Det er en historie, der tager sig selv alvorligt på en munter og småpedantisk facon. Med faste rammer og ubrydelige regler for al omgang med hekse. Det lægger jordbund (og mosevand) under de højtflyvende udbrud af ondskab. I 'Mirakelbrillen' handler det om at forsvare begrebet 'pris', for hvis du ikke sætter pris på nogen, bliver hjertet koldt. Og det må ikke ske. Selv sætter jeg stor pris på Bodil El Jørgensens folkelige heksehistorier. Og Bente Bech tegner så pænt dertil.