Kun Kim Fupz kan så inderligt indlysende sætte ting på hovedet og spidsen og til eftertanke. Han vender om på Darwin og anbringer en abeunge i vuggen (i 'Manden og damen og noget i maven'). Og han finder frem til 'Farmandsbutikken', hvor man kan købe sådan én (i 'Farmanden'). Nu tager han begrebet artighed ved vingebenet med 'Verdens uartigste dreng', der hedder Svend Bendt. Det er et emne, han ofte vender tilbage til. Uartig sandhed Det er indlysende for enhver, der selv har været barn! Hvis man siger, hvad man mener, bliver man nemt uartig. Hvis man ikke siger tak for den rædselsfulde vinterfrakke, eller man rynker på næsen ad fasters kålroulader. Så er man uartig, selv om man er artig og siger, hvad man mener. Sådan starter den lange civiliseringsproces. Med en indskrivning i Lyveskolen. Og her lærer Svend Bendt den grundlæggende regel for god opførsel - usandheden. Nu er alle glade igen. Bittersød rejse Kim Fupz skriver på sin egen stilfærdige undren over menneskelig adfærd. Hans personer er glade danskere, der gennemlever en udvikling og går klogere ud på side 32. 'Verdens uartigste dreng' er endnu en underdrejet, bittersød og småpoetisk rejse ind i spørgsmålstegnenes verden. Kim Fupz slår ikke i bolledejen - men han kan få den til at hæve. Betingelsesløs kærlighed Rasmus Bregnhøi har fundet en kedsommelig, kålrouladeagtig orange frem som baggrund og dominerende farve. Den hænger tungt over Lyveskolen, der ligner en mellemting mellem Vatikanet og Capitol Hill. Den er med under juletræet og ved fasters middagsbord. Alt er orange. Og det er måske lidt for meget. Ellers tegner Rasmus Bregnhøi i et enkelt og udtryksfuldt sprog. Han er tæt på en egentlig genfortælling af ordene, og det er måske også lidt for meget. Til slut er indlagt en hilsen til klassikeren 'Mor', som Kim Fupz også har skrevet (og Mette-Kirstine Bak tegnet). Her er det begrebet betingelsesløs kærlighed, som bliver taget under behandling. Kim Fupz skriver næsten halvdelen af de gode danske billedbøger! Det virker så indlysende og enkelt. Man har på fornemmelsen, at han kunne skrive en ny hver dag.