Bo som hund

Lyt til artiklen

Før i tiden skrev Mads Brenøe hardcore voksenbøger. Nu skriver han hardcore bøger for børn. Historien om 'Min sut', der kom i foråret, var blot en tøvende begyndelse. Med den udvidede billedbog om 'En hård hund' går han helt ind til (kød)benet. Peter Bay Alexandersen tegner til. Og det rimer. Arrig kagesult I virkeligheden handler 'En hård hund' om at sætte grænser. Det gør de hjemme hos Bo, men en dag over et alt for lille stykke kage mobiliserer drengen al sin urvrede, selvhævdelse, egoisme - og kagesult. Bo forvandler sig for øjnene af alverden til hunden Bo, der starter med at overskide hele huset. Bo løber ud i den vilde verden, hvor han logrer med halen og forsyner sig med bagerens kager og skal til at have det sjovt. Grumt og usentimentalt Historien ender naturligt nok med, at hunden Bo bliver til drengen Bo igen, og at parterne finder hinanden i familien. Til allersidst bliver Bo til baby Bo, der modtager alverdens opmærksomhed, kæl - og kage. Imens sover hunden i sin (fantasi)kurv. Det kan betale sig at gøre oprør. Sådan flytter man grænser. Der er en ny type billedbogsforfattere i støbeskeen. De har ofte en mere (voksen)litterær tilgang til gerningen. Det er navne som Morten Ramsland, Tomas Lagermand Lundme og altså Mads Brenøe. Og de er faktisk ret hardcore og rustne i mælet alle tre. Der fortælles nøgternt og usentimentalt. Og egentlig havde Mads Brenøe ikke behøvet at rime, for historien er grum nok i sig selv. Peter Bay Alexandersen leverer en stor præstation som meddigtende tegner. Han er det bløde omslag, der skal få handlingen til at glide ned. Han bobler af syrede indfald og særprægede figurer, men det er også lidt blegt, og den helt nøgne urkagesult kommer han ikke i nærheden af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her