Vi er tilbage i 1700-tallets anden halvdel. Kongen er den dybt alkoholiserede femte Frederik, ham, der rider så smukt hen over Amalienborg Slotsplads. Kongen og hans forhold til den indflydelsesrige greve-og-meget-mere Moltke danner baggrunden for en af Moltkes modstandere snedigt udtænkt intrige, som den smukke, elskovsdygtige skyttesøn Niels Krejme kommer til at spille hovedrollen i. Livsfarlig intrige Nogle adelsmænd og jorddrotter tvinger Niels - for ellers skal han springe soldat i en ti års tid - til at optræde i den dødsensfarlige intrige, og selv om han ikke ved noget om det komplicerede intrigespil, så spiller han sine få kort klogt, og undervejs bliver han oplyst om mange ting, bl.a. om hvorfor hans far - skytten - i sin tid agerede, som han gjorde. For ingenting er, som det giver sig ud for at være, bortset fra den almindelige liderlighed. Tamt sprog Selve historien - intrigen - er, må man desværre nok sige, overspundet, men det kunne være, hvad det være ville, hvis ikke det andet, især hvad man kunne kalde historiens sproglige dragt, ikke havde været så tam, ja næsten uklædelig i forhold til den fortalte historie, som den er. Det er her 'Han danse som en adelsmand' først og fremmest halter. Og når dragten føles forkert, har man som læser det ikke synderlig godt. Ærgerligt, for tiden var utroligt spændende, foruden at den indenfor hos adelen foldede sig så umådelig smukt ud. Hos jævne folk så det hele meget anderledes ud - som altid.
For meget og for lidt
Lyt til artiklen
