0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For meget og for lidt

Lars Holmgaard Jørgensen nye roman har en overspundet intrige i en uklædelig, sproglig dragt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi er tilbage i 1700-tallets anden halvdel.

Kongen er den dybt alkoholiserede femte Frederik, ham, der rider så smukt hen over Amalienborg Slotsplads.

Kongen og hans forhold til den indflydelsesrige greve-og-meget-mere Moltke danner baggrunden for en af Moltkes modstandere snedigt udtænkt intrige, som den smukke, elskovsdygtige skyttesøn Niels Krejme kommer til at spille hovedrollen i.

Livsfarlig intrige
Nogle adelsmænd og jorddrotter tvinger Niels - for ellers skal han springe soldat i en ti års tid - til at optræde i den dødsensfarlige intrige, og selv om han ikke ved noget om det komplicerede intrigespil, så spiller han sine få kort klogt, og undervejs bliver han oplyst om mange ting, bl.a. om hvorfor hans far - skytten - i sin tid agerede, som han gjorde.

For ingenting er, som det giver sig ud for at være, bortset fra den almindelige liderlighed.

Tamt sprog
Selve historien - intrigen - er, må man desværre nok sige, overspundet, men det kunne være, hvad det være ville, hvis ikke det andet, især hvad man kunne kalde historiens sproglige dragt, ikke havde været så tam, ja næsten uklædelig i forhold til den fortalte historie, som den er.

Det er her 'Han danse som en adelsmand' først og fremmest halter. Og når dragten føles forkert, har man som læser det ikke synderlig godt.

Ærgerligt, for tiden var utroligt spændende, foruden at den indenfor hos adelen foldede sig så umådelig smukt ud. Hos jævne folk så det hele meget anderledes ud - som altid.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce