Minka skulle aldrig have meldt sig til det tilvalgskursus i botanik og finske nytteplanter. Hun skulle også have holdt sig væk fra ekskursionen til Kalmanjärvi. Men det er så let at være bagklog! Plejet af galninge Annika Luthers 'Skoven som Gud glemte' er ét langt mareridt fra det østlige Finland. Alt går galt under turen, selv toget er forsinket, og knap er holdet kommet ind i vildmarken, før posen med mobiltelefoner af mærket Nokia falder i vandet. Det er sensommer, og det regner. Sulten gnaver, og på et tidspunkt kommer Minka sammen med fire andre væk fra gruppen. De driver med elven over til Rusland, hvor de bliver samlet op og plejet af galninge i forskellige stadier. Nede ved søen bor resterne af et sovjetisk plejehjem, og oppe på åsen bor en rablende new age-person. Her hjælper kun den finske spirit kaldet sisu! Voldsomt og fornøjeligt Det er en usædvanligt spændende og veldrejet historie, der kombinerer overlevelsens barske realiteter med gruppens indre tilstand. Der går alvorlige skår i sammenholdet, da Ursula falder for en klam senhippies retorik, og det er på et hængende hår, at de i det hele taget kommer tilbage til nutiden. Annika Luther går efter bolden (= handlingen), hun er ikke ude efter at besynge den finsk-russiske vildmark og dens dyr. Der er faktisk flest geder i historien. Rimeligt mange finske ungdomsbøger finder vej til det danske sprog takket være mulighederne for oversætterstøtte. De er voldsomme og direkte for det meste. Det er næsten altid en fornøjelse. Annika Luther er ingen undtagelse.