Kunstnerisk skaben er i fokus i Lone Mikkelsens forfatterskab. I romanen 'Vis mig en engel' skrev hun om maleren Caravaggio og i 'Væv' omskabelsen af et gobelin, 'Damen med enhjørningen'. Kristi tornekrone I den nye roman 'Bernardos skrin' handler det om stenhuggeren Bernardo og hans higen efter at være med til at skabe det unikke bygningsværk, som han har hørt, at kong Ludvig IX agter at bygge i Paris. Denne bygning skal være det smukkeste i verden, for Kristi tornekrone, det mest værdifulde af alle kristne relikvier skal opbevares her til evig tid. Uvenlig skæbne Bernardos liv er et liv, som leves i frygt og under et forfærdeligt pres. Som ganske ung er han og en pige, Maddalena, flygtet fra deres landsby for ikke at blive slagtet under den brutale jagt, dronningemoderen dronning Blanche har indledt mod de såkaldte katharer, der var kristne, men på en forkert måde og derfor skulle udryddes. De to unge klarer sig, Bernardo, hvis far var stenhugger, kommer i lære hos en anden stenhugger, og mens han hugger og hugger, drømmer han om at skabe det unikke, vidunderligt skønne værk. Men skæbnen er ham ikke god, hans sind er voldsomt og det går ham på mange måder ilde. Og Sainte Chapelle, som enhver pariserfarer forhåbentlig har besøgt, får han ikke lov til at bygge. Alligevel er han indirekte med på projektet, men på en sær, forvendt måde. Farligt eksperiment En tid lang lever Bernardo som et dyr i skoven sammen med to kvinder, og der kommer to børn ud af dette. Børnene og den ene kvinde indfanges en dag, for at de to børn kan blive til en ny Adam og Eva i det paradis på jord, som kejser Frederik - konge over Sicilien, Germanien, Jerusalem, kejser over hele det tysk-romerske rige - vil skabe. Børnene slippes ud i parken, hvor der går alle slags dyr, som dog ikke alle opfører sig, som kejseren ønsker sig. Eksperimentet går galt, rovdyr og småbørn går ikke rigtig sammen. Drengen undslipper dog, og det bliver ham, der fortæller historien om stenhuggeren, der både kom til og ikke kom til at skabe det unikke bygningsværk. 'Bernardos skrin' vil meget, men har desværre det handikap, at den er tung at læse. Det skyldes til dels, at fortællersynsvinklen er uklar, så den virker ufokuseret og derfor forvirrende. Der er mange lange og tunge passager, som slører for den egentlige historie, den om en kunstner, der ikke får mulighed for at folde sig rigtig ud.