0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Friske gangere til garvede riddere

Når de gamle serieforlag taber pusten med de lange tegneserieudgivelser, er der læsere, der tager over og gør det selv. Så nu er Prins Valiant, Ridder Goodwill og Marshal Blueberry atter i sadlen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Krisen sidst i 1990'erne på det danske tegneseriemarked tvang danske forlag til at standse flere oversatte og fortsatte tegneserier midt i forløbet.

Det ramte lange serier af enhver genre, fra 'Jim Cutlass' og 'Los Gringos' over 'Bone', 'Jonathan', Largo Winch' til kriminal-anden 'Inspektør Canardo'.

På fransk og engelsk udkom de fortsat, men danske læsere måtte vente forgæves.

Gør det selv-forlag
Dét blev nogle så trætte af, at de besluttede selv at udgive de fortsættelser, der lod vente på sig.

Lars Rasmussen er sådan en utålmodig læser, med en ønskeseddel så lang, at han selv måtte blive forlægger, ved siden af sit fuldtidsjob som marketingassistent.

For nogle måneder siden gik hans gør det selv-forlag på markedet med 3. bind af 'Marshal Blueberry', en halv snes år efter den danske udgivelse af 2. bind.

Og nu følger han op med 12. bind af Luguy og Léturgies 'Ridder Goodwill', en anden serie, hvis fortsættelse danske læsere i flere år har kunnet kigge i vejviseren efter.

Sej dialog
Serien om westernhelten Blueberry er lige så vildtvoksende som bærbusken. Da den oprindelige ide- og tekstmand, Jean-Michel Charlier, døde i 1989, fortsatte tegneren Jean Giraud serien alene, men skrev desuden som sideprodukt historier til tre bind om 'Marshal Blueberry'.

De to første tegnede William Vance, men han havde allerede travlt med agentserien 'XIII' (som www.donovan-comics.dk også agter at fortsætte den afbrudte danske udgivelse af), så bind 3 blev liggende, til tegneren Michel Rouge tog det op.

Rouge rammer med stor præcision - og mere levende portrætter end Vance - den plastisk skraverende vekslen mellem close-up og landskabspanorama i sporet på Giraud.

Den fhv. blåfrakke med det skæggede Belmondo-fjæs - i Blueberrys liv hører episoden hjemme lige efter 'General Guldmanke'-begivenhederne - er udsendt som 'marshal' til flækken Heaven, hvor det tager sin tid at rydde op til fordel for smukke Tess, der driver en farm for faldne kvinder.

Som sædvanlig en kringlet historie med sej dialog og formidable landskabsskilderier.

Kidnappet af gal missionspræst
Giraud selv har med tiden forenklet sin Blueberry-tegnestil hen mod den mere enkle streg, han benytter, når han er sin egen dobbeltgænger som science fiction-tegneren Moebius.

Det er der lejlighed til at studere i hovedseriens bind 28, udgivet på hans 'gamle' danske forlag og både tegnet og skrevet af Giraud selv som afsluttende femte episode i den cyklus fra Tombstone, der begyndte med albummet 'Mister Blueberry'.

I denne berømte by er Wyatt Earp som bekendt sherif, så Blueberry er kun med på en kigger under kampen mod Clanton-brødrene i the O.K. Corral. Når der alligevel kommer et helt album ud af det, skyldes det indlagte flashbacks - formet som fortællinger til to journalister - til den unge løjtnant Mike B's møder med Geronimo.

Den legendariske oprørshøvding skal hænges, og hans søn Dust er kidnappet til kristen opdragelse af en gal missionspræst! Den efterhånden 67-årige tegners forenkling af stregen modsvares ikke af simple plots!

Grin og gru
'Ridder Goodwill' har alle dage været en sær stilblanding af komisk karikaturstreg og et nok så dystert univers af drager og dæmoner a la Tolkien.

Forlaget Carlsen måtte opgive efter bind 10, til sorg og savn for en fast fanskare, der nu kan hænge lommetørklæderne til tørre:

Fortællingen om 'Apokalypsens segl' - jo, der er syv, ligesom hos Johannes - er lige så effektiv i sin blanding af grin og gru som de forrige, stregen lige så glat gemytlig og så pludselig rusket op i magiske dimensionssammenbrud af stor teknisk dygtighed.

Rejselysten ridder
Den mest berømte af alle seriehistoriens vandrende riddere har også fået ny halvdansk befordring. Carlsen Comics holdt ud til samtlige 50 bind med Hal Fosters originalplancher af 'Prins Valiant' og standsede først, hvor Foster også slap manusarbejdet.

Men ikke norske Geir Jonsrud, der fra sit køkkenbord hjemme i byen Hamar driver Thule Forlag og trøstigt fortsætter med John Cullen Murphys historie og streg, nu også i en (næsten) dansk version, som seriebutikken Faraos Cigarer distribuerer hernede.

'Ben Bolt'-tegneren Murphy er Foster en yderst værdig arvtager, men der ser ud til nu at være kælet mindre for reproduktionen af det gamle materiale - hvad især forsiderne til bind 52 og 53 afslører med forstørrelser af ruder, hvis streg og raster slet ikke kan bære det.

Vi er langt fremme i Thule-tronarvingens og Arthur-ridderens liv, de vilde tvillingedøtre er teenagekulrede, og ikke blot sønnen Arn (Jan Guillou-læsere skulle måske give Fosters helt en ny chance?), men også den stakkel, der døjer med navnet Galan, spiller væsentlige roller i den rejselystne ridders nye togter fra Trondheim til kejser Justinians kroning i Konstantinopel.

Den foregik i 527, så selv om ejeren af Det Syngende Sværd som bekendt spænder over nogle sekler uden at ældes synligt, kan vikingen Sven Forkskæg næppe være vores Tveskæg, som først døde i 1014.