Der går et spøgelse gennem bogverdenen. Fantasyens treleddede spøgelse. Luften er tyk af magi. Det knitrer med formler. Jorden skælver. Men ellers virker alt normalt. Måske en forfriskende vinkel Boghandlerne langer trilogier over disken, hurtigere end fynboer kan spise boghvedegrød. Det er forlaget Sesam, der regerer på markedet, men det er Gyldendal, der har Harry Potter. Så når lille, agtværdige Modtryk kommer og blander sig, er den første tanke, at de måske har fundet en alternativ, samfundskritisk og forfriskende vinkel på løjerne. Den anden tanke er, at det har de ikke. Opkog af strittende tråde P.B. Kerrs 'Lampens børn' - bind 1 af 3 - er ren futmælk. Måske er Modtryk blevet duperet over, at forfatteren citerer både Keats og Coleridge. Det er der ingen grund til at blive. Engelske P.B. Kerr skriver normalt spændingsromaner for voksne. Forhåbentlig er han bedre til plotdannelse og persontegning i dén genre. 'Lampens børn' er nemlig et opkog af adskillige, vildt strittende tråde, der aldrig mødes igen. Tilsyneladende skinbarlig viden En budding af impulsiv fantasi og egyptiske overraskelser. Skrevet på drengebøgers spejdermoral og tegneseriers fladhed, men uden disses energi. Poppet op med tilsyneladende skinbarlig viden om det turbulente, attende dynasti ved Nilens bred. Og dog! Undervejs udnævnes 'rosettastenen' til at være en kampesten, og en byzantinsk lampe er fra det 700. århundrede fvt. Det er ikke så godt! Ungerne undrer sig Handlingen sættes i gang, da tvillingerne John og Philippa på 12 år i New York får visdomstænder! Det er tidligt, men de er også i virkeligheden djinner på den mødrene side. Snart er de på vej til onkel Nimrod i London, senere går turen til Cairo og omegn for at ende på Nordpolen. Det meste af tiden undrer ungerne sig. Ånder flyver ud og ind af beholdere, pyramiderne rokker, og den ægyptiske kobra glider langs panelerne. Det er svært at se, at der kan være stof og entusiasme til endnu to bind.