Misbrug af børn er ikke det nemmeste emne at skrive om - for børn. Og er det en historie fra et andet land, kan den falde på små nuancer i omgangstone og adfærd i familielivet, som jo kan variere fra sted til sted. Hollandske Tanneke Wigersmas 'Otte dage med Engel' klarer begge forhindringer ved på én gang at være yderst konkret og svævende som et eventyr. Det er en forfærdelig og forfærdende bog. Søsterkærlighed Silke er 12 år. Fars aftenlige besøg begyndte, da hun var otte. Nu kommer han med p-piller til hende og sovepiller til mor. Far er læge. Og på lørdag bliver lillesøster otte år. Hun skal have stort selskab ude i haven. Sådan begynder Silkes modstand. Hun kæmper ikke for sin egen krop, men for søsterens. Far er allerede begyndt at komme med små gaver til hende. En hjælpende engel En dag sidder der en pige på bænken i parken og fortæller, at hun hedder Engel. Hun samler hverken på viskelædere eller bamser, hun samler på mennesker, siger hun. Og hun byder af en pose slik, der hedder 'vingefjer'. Engel trænger sig ind på Silke. Hun dukker op i skolen og sætter sig ved Silkes bord. Hun tager med Silke hjem for at se kaninen, der hedder Ninus, og til sidst lader hun sig invitere til lillesøsters fødselsdag. Al den insisteren får som resultat, at Silke skriver et brev til sin lærerinde. Dagen efter er Engel rejst videre til en anden by. Antydningens kunst Angst og eventyr finder en god balance i Tanneke Wigersmas kloge bog, så det ubærlige bliver til at bære. Det værste gemmer hun i en tåge. Men antydninger er også rigeligt. Som f.eks. trappens knirken. Far fortæller Silke, at hun har 'forført' ham, og at hun selv har 'fremprovokeret' det, der sker. Engel lærer hende, at det er forkert, men det er kampen for lillesøster, der gør Silke fri - og historien til guld.