Den ligger der og ligner en mellemting mellem en eksklusiv, overdimensioneret dokumentmappe og en flad, strømlinet beholder til italienske skjorter indkøbt i Milano - men det er noget ganske og aldeles andet, nemlig en storstilet og velgørende ambitiøs sag kaldet 'Serie A', fra det norske H Press. Forlaget har, i samarbejde med Paal Bjelke Andersen fra Nypoesi, bedt ni skandinaviske digtere om at forholde sig til poetens urmateriale, nemlig et stort blankt hvidt ark på 30 x 90 cm, her foldet sammen på midten. Angsten for tomheden Det, der springer i øjnene, er det, man på universitetet kalder for arkets materialitet, dets genstandsmæssighed, altså at det før alt andet er et fysisk objekt - og først efterfølgende begynder vi at skanne og sondere de ord og grafiske tegn, der enten gemmer sig mikrografisk, titelløst og hemmelighedsfuldt hviskende, som hos Ursula Andkjær Olsen, eller råber spraglet og forfinet som ved Jörgen Gassilewskis 'Singapore Sling'. Øvelsen lægger op til at bearbejde følelsen af horror vacui, rædslen for den tomme flade - og det er tankevækkende, at de ni digtere enten tenderer mod at fylde og hælde på, i sindrige og slyngede variationer; eller omvendt holder tilbage og giver sig vakuummet i vold, med Andkjær Olsen som den mest konsekvente vakuiker. Den forsvundne betydning Det er det ene fremtrædende træk, arkets og ordenes materialitet; det andet er, at vi her meget uforblommet har at gøre med noget, der ikke er et bogværk, med disse ni store, flaprende ark sirligt nedpakket i kassens sorte, næsten insektagtige skal. Det indebærer nemlig, dels at spørgsmålet om genre rejses, dels at betydningens problem melder sig; her er ikke tale om en 'antologi', det giver ikke mening at bruge den term, ej heller et 'udvalg', og da slet ikke en 'digtsamling' - at genrekategorierne flagrer, fremkalder en behagelig lysning, en åben disponibilitet over for betydningstilskrivning; men her kommer så det andet (løfterige) problem: Ordene er hvert sekund i fare for at forsvinde som betydningsbærende tegn og i stedet træde os i møde som billeder, myrer, hænder, kaskader af byggestene. Broget buket Hvem er de udvalgte fællesskandinaviske ni? Ja, ud over Andkjær (f. 1970) og Gassilewski (f. 1961) er det Helena Eriksson (f. 1962), Inger Elisabeth Hansen (f. 1950), Ann Jäderlund (f. 1955), Niels Lyngsø (f. 1968), en person ved navn 'Mikkel Thykier', Gunnar Wærness (f. 1970), og endelig Morten Øen (f. 1969). En broget buket af nogle af Skandinaviens for tiden bedst digtende voksne digtere. De er indbyrdes vidt og komplet forskellige, hvilket umiskendeligt aftegner sig i arkenes diversitet. Kollagekolonner og ordtårne Lyngsø diverterer med et udsnit af 'Morfeus', her som de endeløse '&'-lister vekslende mellem fed og normal typografi og med en hånd spredt ud over højre side af arket. Gassilewski opvarter med egen håndskrift og en barnagtig tegning af det, der nok er Singapores skyline i baggrunden, her glider arkitektur og semantik altså sammen. Gunnar Wærness har farvet arket kulsort og indklæbet småbitte lister af ord i hvide kollagekolonner, mens Ann Jäderlund lader fire store elegante ordtårne vælte af sted efter hinanden. Morten Øen indsætter i stedet et grå-hvidt fotografi af et enormt og forgrenet trælandskab med næsten ulæselige hvide ord ovenpå i lange horisontale linjer; Inger Elisabeth Hansen indfletter neosumerisk kileskrift fra cirka 2005 f.Kr. på arket og lader derved - 2005 spejle sig modsat i + 2005, mens Helena Eriksson arbejder på beslægtet vis ved at lade venstre og højre del være henholdsvis hvid og sort, og modsat med de indsatte ord, der også spejles og omvendes. Anonymitet og intimitet Endelig er der så Andkjær, der spørger: »Kraka halvt iklædt åbner munden med syv segl?«, og til højre svarer: »Eller lukker«, og hen over midten funderer over, at: »idet man gemmer sig træder man frem, bevægelsen afslører én, det er en tilsløring uden håb«. Mikkel Thykier funderer på kryds og tværs i seks udkast over anonymitet og intimitet, intensitet og pronominer i en art kommentar til serie A - Thykiers funderinger lægger sig i forlængelse af hans tidligere udkast i samme retning, men med små, vigtige forskydninger, og udgør også, ligesom Andkjærs ord, en art tænkning af hele forehavendet, en poetisk refleksion over dets indebyrd. Genert og ublu Det er et uhyre interessant eksperiment, H Press har sat i værk, et på samme tid eksklusivt og fuldkommen demokratisk åbent, genert og ublu, rørstrømsk og ordknapt ikkeværk. Lyder det forvrøvlet? Det er det ikke, og det ville være snyd og ærgerligt, hvis kun feinschmeckere fik glæde af det, så nu er der kun tilbage at håbe på, at den danske distributør og medkumpan, forlaget Basilisk, får den smækre ordkasse smuglet ud til så mange boghandlere som muligt.