Tag to dele Bret Easton Ellis i den snart overmodne American Psycho-aftapning. En del John Grishams standard-jura-thriller, et stænk gammel O.J. Simpson-nostalgi og rigelige mængder af ligegyldig pseudofilosofisk sniksnak. Ryst grundigt og sørg for ikke at have noget på hjerte eller særligt mange originale tanker. Sæt Dem til tasterne med en vis fornemmelse for sprog og så skulle De have gode chancer for at ende med en bog som Thomas Qvortrups 'Delvecchios dom'. Fri fugl Hovedpersonen er en amerikansk superadvokat i San Francisco. Ung, rig, blændende begavet og vader i villige kvinder. Alt sammen uden at arbejde ret meget, det meste af tiden går med at spille PlayStation, læse X-Men, Daredevil og andre klassiske Marvel-titler, som vor unge helt naturligvis har i stort set komplette samlinger. Delvecchios speciale er at forsvare håbløse straffesager, folk der med 142 procents sikkerhed har gjort de ugerninger, de er anklaget for, men som han mirakuløst får frikendt ved at udnytte det amerikanske retssystems mange mærkværdigheder. Ingen sager er for vanskelige, og ikke bare er Delvecchio god, han er så god, at han aldrig tabt en sag. Hans arbejdsgivere tigger ham om at blive partner, men nej. Delvecchio er en fri fugl, der nægter at lade sig binde til hverken en kvinde eller et firma. To-dimensionel Batman-efterligning Men hov -yinyang-tænkere bedes venligst høre godt efter her - bag det pæne ydre gemmer sig en ondsindet psykopat, der på udspekulerede måder myrder sine tidligere klienter for på den måde at skabe en kosmisk retfærdighed. Eller fordi han synes, det er sjovt, giver mening, viser, hvor helvedes en karl, han er. Hvem ved, og for at være helt ærlig er i al fald denne læser også ret ligeglad. Personen Delvecchio forbliver bogen igennem så uinteressant og utroværdig en to-dimensionel Batman-efterligning, opdateret med lidt uoriginal Quentin Tarantino-inspireret popkultur, at man meget hurtigt mister interessen og blot håber, nogen gør det af med ham og bogen. Desværre tager det mere end 300 sider.