Hvis eventyret om 'Snedronningen' ikke allerede var fortalt, ville Louis Jensen fortælle det. Alt, hvad denne nutidige Andersen fra Århus digter om, har rod i dette eventyr. Kæmp for alt, hvad du har kært! Tro når det gælder! Tro, fisk og kærlighed Engang lod Louis Jensen en dreng gå ud på landevejen for at give sin døde hund livet tilbage. Og se, om det ikke lykkedes. Tro kan flytte hundesjæle. Kan Louis Jensen også få en ensom kvinde til at holde op med at gå på værtshus? Kan han få hende til at blive hjemme og passe sit barn i stedet for at binde det til sengen? Ja, han kan! Der er ikke det, som ikke kan klares ved hjælp af tro, fisk og kærlighed. Med seng på ryggen 'Den meget tørstige mor' er inspireret af en avisnotits. Det er en banal historie om omsorgssvigt, som i Louis Jensens version bliver til en vandring med seng på ryggen rundt om hele Jorden (næsten). Drengen får undervejs hjælp af flere flotte fisk, som kun Cato Thau-Jensen kan tegne dem. Han har en blå blomst ved sin side og en ugle på skulderen. Men hele tiden med seng på ryggen, for det har hans mor sagt. At han skulle blive i den. Til sidst finder de to hinanden, og mor har drukket sin sidste øl. Nu læser hun højt af Louis Jensens hundredvis af historier for sin dreng, mens de drikker øko-te og går tidligt i seng. Ingen grænser Cato Thau-Jensen er vant til det værste. Intet tabu er ham fremmed. Og han drukner sorgen i blåt. Efter loyalt at have skildret drengens virkelighed tager poesiens blå blomst over - i bogstaveligste forstand - og tegneren er i sit es i selskab med de formidable fisk og deres kloge øjne og hjælpsomme halefinner. Da de trippende bærer en seng med en fikseret dreng og en ugle og en blå blomst ind i lastens hule, mens de synger »Vi håber, at det vil gå godt!«, er intet øje tørt. For nogle uger siden tegnede Jarl Egeberg til Morten Ramslands 'Pedes uhyrer', der også afsøger grænserne for, hvad man kan fortælle for børn af frygtelige ting. Helt inderst i eventyret er der ingen grænser.