0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra Fladbjerg til Fladbjerg

En udviklingsroman, som er let skrevet og læst. Men også lidt overflødig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan man skrive en roman, skal man gøre det.

Mange kan - skriften løber let, personer og situationer indfinder sig uden det større besvær, man er godt i gang - men så kommer 1.000 dollar spørgsmålet: Hvorfor egentlig?

Der må også være en mening, en hensigt med skriveriet.

Keld Conradsen, som allerede har udgivet romanen 'Småfisk og Guldmakreller', udsender nu 'Den Længste Nat', som han har givet den mening, at hovedpersonen, Peter, skal finde sin forsvundne far, manden han aldrig har kendt, fordi mor holdt ham hemmelig.

Men man må erkende, at denne fader-jagt virker lidt kunstig, i hvert fald ikke så central som skildringen af et levnedsløb fra halvfjerdserne frem til i dag.

Bekendt med afdøde Wittgenstein
Scenen er Sønderjylland, småbyen Fladbjerg på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Her starter vi og her ender vi i en by, som har forandret sig. Og forandringerne er overbevisende skildret. Der er kommet indkøbscenter, forretninger og biler.

I mellemtiden er Peter på jagt efter en identitet, han bliver gift og skilt, rejser til Tyskland og tilbage igen, ender i Fladbjerg og finder sin far - dvs., finder ud af hvem han var. En tysker!

Men altså - de to hensigter, den historiefortællende og den private identitetsstræben, herunder spørgsmålet om faderen, hænger ikke sammen på nogen overbevisende måde.

En underlig skikkelse, som hedder Frederiksen, og som kun har et halvt øre, spiller en irriterende central rolle. Frederiksen er en vismand, en filosof, skulle vi mene, god bekendt med afdøde Wittgenstein.

Wittgenstein var ligefrem hans gode ven, og der citeres fra hans tractatus logicus-filosoficus, uden at vi er så benovede som Peter. Er Frederiksen Peters far? Inderst inde er man lidt ligeglad.

Det er han ikke, men den rigtige fader er også en fin og intelligent mand. Vi får hans navn til sidst og tænker: nå.

Mærkeligt overflødig roman
Den anden side af fortællingen glider lettere ned. Det er næsten som at læse et meget langt julebrev fra fjern familie, som nu vil opdatere relationerne. Astrid er den mærkelige (men, uha, kloge) pige, Peter ikke får.

Pernille bliver han gift med og skilt fra. Günther skriver en stor succesroman, Hr. Mann, og bosætter sig i Tyskland. Anni med det lyse hår og de lange ben gifter sig med butiksindehaveren Gerber. Og så videre.

Man må erkende, at romanen er let læst, men den er også mærkeligt overflødig. Frederiksen dør, men overlever, selv i prologen. Og hvad »den længste nat« angår, selv titlen på romanen, angår, er jeg stadig i dyb tvivl om, hvad det er for en nat.

Keld Conradsen skriver nemt, og det er vel den bedst ros man kan give ham.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce