'Bagatellen' fylder kun en halv side: Hun snubler og forstuver foden, og før han ser sig om, »så humper hun ... og hensyn skal man tage og hente ting skal man«, og »hun bliver så tung at se på«, at han næsten ikke kan ha' det: lænket til hende! Dét ord står der ikke, kun: »Nogen gange skal der bare så lidt til«. Og mere behøver Kim Fupz ikke for at åbne livsperspektivet for de to: Han kan forlade hende og leve med sit kyniske svigt - eller blive og livslangt fortryde at have 'ofret sig'. Samlivets byrder Lige så venlig og vittig han kan være i sine film- og scenemanuskripter, for slet ikke at tale om børnebøgerne og tegningerne, lige så isnende ubehagelige sider af menneskers liv med hinanden finder han frem i sine romaner og noveller for voksne. Romaner har han udgivet fem af siden 1993, og af novellesamlinger tre, der alle er repræsenteret her i udvalget. Sange og stjernetegn For titlens 'Anden omgang' er ikke i bokseringen - i hvert fald kun overført - men antyder, at det her er anden ombæring af herlighederne. Som virkelig fortjener at vederfares retfærdighed, også i denne ny servering: Seks noveller - bl.a. den lynkorte om 'Bagatellen' - stammer fra samlingen 'Sidemanden' fra 1995, fire stjernetegnsnoveller stod året efter i 'Dyrekredsen', og femten bærer alle sangtitler og stod første gang i samlingen 'Popmusik' fra 1999. Overfladens sprækker Den 26. og sidste i udvalget her hedder 'Sølvbryllup' og var oprindelig bidrag til en antologi i 2001. Den begår den lille genistreg at afsløre en på alle måder anløben søn af sølvbrudeparret - gennem hans egen selvbedrageriske bagatellisering af, hvordan han - ligesom alkoholdebattørens 'usynlige elefant' - gør forældrenes festdag til én lang pinefuld øvelse i udglattende gode miner til slet spil. Teknikken er karakteristisk for Fupz: Han lytter sig ned i alle revnerne af vores selvfremstillings overflade. Sønnen, der pludselig fra toppen af en carport ser sin altkontrollerende far skrumpe ind til en lille, aldrende, bekymret herre: 'Bye, bye daddy cool'. Eller 'When I saw her standing there' om den selvusikre splejs, der får én bowlingaften med gutterne, møder en pige - og må lade hende gå igen for ikke at tabe masken! Igen fortalt af ham selv, så vi kender ham bedre, end han selv gør. Psykologisk realisme Fra 1995 til 2001 rykker novellerne stadig tættere på hverdagen. Første samlings symbolske og modernistiske greb, velanbragte og virtuose i noveller som 'Lykken' eller 'Forordet', skrælles af for med årene at fokusere med desto skarpere psykologisk realisme på vores kejtede og tit helt kiksede forsøg på omsorg. Halvhjertede tilbud om nærhed, bare det ikke koster min egen dyrekøbte ligevægt. For ikke at tale om de uanselige, ofte halvt ubevidste, men dog helt regulære og uoprettelige grusomheder over for hinanden. 'Anden omgang' er ikke bare bagateller og bonus. Den sender sin sagesløse læser lige til tælling - og selvransagelse.