Dobbelt op

Tegning: Ib Spang Olsen
Tegning: Ib Spang Olsen
Lyt til artiklen

H.C. Andersen lader i 'Billedbog uden Billeder' månen i nogle skarptskårne, små historier berette om, hvad den dog ser og har set af mangt og meget fra sin plads deroppe på himmelbuen. Bogen udkom første gang i 1839 - fire år efter, at de første eventyr havde set dagens lys. Da Billedbogen blev godt modtaget, lavede Andersen nogle flere småhistorier om månens iagttagelser til nye udgaver, og i 1854 kom så den endelige version af 'Billedbog uden Billeder'. Stor litterær værdi Månen ser i 'Billedbog uden Billeder' ned på begivenheder både i den hjemlige hønsegård som i den anden aften, og den tager fortælleren - en ung, fattig knøs, der lever på et usseligt tagkammer - med til fjerne egne - bl.a. til Grønland, Kina og Pompeji. I Pompeji går vi til Gravgaden »hvor de skjønne Monumenter staae, hvor engang de jublende Ynglinger, med Roser om Panden, dandsede med de skjønne Søstre til Lais; nu var her Dødens Stilhed ...«. H.C. Andersen-forskeren Johan de Mylius har i sine arbejder understreget Billedbogens store litterære værdi, og at man må se den i sammenhæng med eventyrene. Kongeniale tegninger Dejlige er disse småstykker i al fald at læse, og så kan man jo diskutere, om det er en god idé at lave illustrationer til en billedbog, som ikke er tænkt til at have billeder. Det har man også gjort, men ikke desto mindre er der i tidens løb fremkommet flere kongeniale illustrationer til Billedbogen. Bl.a. lavede tegner Marlie Brande nogle meget fine sort-hvide tegninger i 1955. Ægger fantasien Ib Spang Olsen skabte til et japansk forlag i 1990'erne illustrationer til alle H.C. Andersens eventyr og tillige til 'Billedbog uden Billeder', og det er disse illustrationer, der nu trykkes i udgaven fra Vangsgaards Forlag. Illustrationerne har den egenskab, at de faktisk i sig selv ægger læserens fantasi, og når man så efter at have kigget på illustrationen - de er anbragt sådan, at man uvilkårligt kommer til at kigge på dem først - læser teksten, kan ens egen billedskabende fantasi spille sammen med Ib Spang Olsens - og det giver faktisk dobbelt gevinst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her