Martes verden ændrer sig, da to formodede veninder trækker hende til side og udtaler de nådesløse ord: »Vi synes, du ... klistrer«. Ordene er fra den norske debutbog 'Det allerbedste', som Anna Bache-Wiig (årgang 1975) fik fine anmeldelser for. Der citeres fra dem i forlagets presseskrivelse med ord som: ribbet for uskyld; brutal; hensynsløs; intrigant og med et skarpt blik for de sociale udstødningsmekanismer. Og sådan er den. Hubba Bubba og bajere Anna Bache-Wiig spiller kun på halvdelen af klaveret. Hun trænger dybt ned i det psykologiske spil i en tøseflok omkring de 14 år, fakta og hverdag overlader hun mest til fantasien. Det giver en pirrende, intens tone til Martes beretning, som beskriver et helt almindeligt mini-helvede på Jord. Vi er i slutfirserne med tydelig markering af mode, musik og filmen 'Dirty Dancing'. Pigerne spiser Hubba Bubba og nipper til de første øller. Skarp iagttager Hen over nogle måneder bliver Marte ribbet for værdi i selskabslivet. Hun ser de fhv. veninder i heftigt selvsving. Men hun bevarer en kerne af selvværd og sund skepsis. Marte fortæller i korte, spredte og tænderskærende glimt. Hun er en skarp iagttager, selv om hun ikke har ord for det, hun iagttager. De voksne er placeret bag en glasvæg. Det er liv og død, når hormonerne regerer, og så er det alligevel en leg. Denne dobbelthed gør 'Det allerbedste' til noget af det allerbedste og mest nådesløse, der er skrevet om ungpigeidyl uden idyl. Vandets nærhed og den korte, hektiske sommer er en indarbejdet del af historien. Den evige generationskløft Pigerne er uden fortrolighed. Tøj og teint er vigtigere end trøst og hjertelighed. Der er grineflip på hver anden side, men det klinger skingert. Vanvid lurer. For læsere med hård hud på smilebåndet er der en del at more sig over. Ikke mindst da Gabi skal prøve det nyeste hårfarvningsmiddel. Det alleruhyggeligste ved 'Det allerbedste' er måske, at den beskriver en overgang. Man kommer over det. Marte, Gabi, Cecilie og de andre er helt normale nu med uddannelse, børn og egen båd i skærgården. Nu er det deres døtre, som er ved at ruste sig til 14-års alderen med skumle SMS'er, indiskrete digi-billeder og store slurke af ølkruset. Og deres mødre vil ikke forstå dem .... Der er intet nyt under nordlyset.