Med rytmer fra hiphop og sprog fra gaden tegner Alejandro Leiva Wengers noveller et portræt af mennesker, der indgår i flere nationale og kulturelle sammenhænge. Gennem de seks noveller i 'Till vår ära', som udkom i Sverige i 2001, formidler han en erfaring af, hvordan det er at flygte fra sit hjemland og skulle finde sig til rette i et nyt. Han beretter om den første gang i et nyt supermarked, hvor man ikke kender farvekoderne på mælken og om de daglige udfordringer, man møder som tosproget. Jagten på en identitet Karaktererne i novellerne er fortrinsvis unge mennesker, der alle har en fremmed baggrund. I jagten på at skabe en kulturel identitet prøver de hinanden af i sprog, opførsel og normer, og det ser ud til, at det vigtigste er ikke at ligne en svensker. Hiphopforfatter I 'Elixir' drikker et par knægte en mystisk eliksir bestående af cola, hvidløg, salt - og knuste katteøjne. Jo mere de drikker, jo mere svenske bliver de, både på indersiden og ydersiden: de får gode karakterer, blå øjne, glemmer deres spanske og tør ikke længere snyde i T-banen. Stavningen halter med sin barnlige blanding af store og små bogstaver og den direkte nedskrivning af det talte sprog: »svenskar är såna dom skiter i deres Pappor och mammor och det är därför som svennebrudar og svergekillar blir alkisar«. I en enkelt sætning viser Wenger på indholdsniveau forskellige perspektiver på forældrerespekt og generelle fordomme og i typografien, at en ny virkelighed måske kræver et nyt sprog. Alejandro Leiva Wenger er født i Chile og flyttede som barn til Stockholm, hvor han bor i dag. Novellerne 'Borta i tankar' og 'Elixir' er skrevet på den dialekt, som han talte de første år i Sverige i forstaden Vårberg. Af den grund betegnes han ofte som hiphopforfatter eller indvandrerforfatter. Barnets sprogløse sorg I novellen 'Song for my father' veksler fortællingen mellem flere tider og steder: fra fortællerens svenske nutidsperspektiv mindes han (på anden hånd), hvordan moderen og faderen var sammen i Chile under kuppet, indtil faderen pludselig forsvandt. Den lavmælte fortælling problematiserer heroisering og mytologisering af fortiden og mulighederne for at leve videre med en afbrudt fortid. 'Zaqwertyuop' er en rørende historie om en lille drengs store sorg, som ikke kan gå væk. Sorgen manifesteres i den følelsesfremkaldende Zaqwertyuop, som heller ikke rigtig vil gå væk. Fortælleren oplever verden gennem Zaqwertyuopen (som ikke præsenteres yderligere - men prøv at se bogstavrækkefølgen på et tastatur nede fra venstre hjørne op og til højre), der bliver et forvridende filter for den virkelige verden. Med enkle virkemidler fremstilles barnets sprogløse sorg. Delikat eliksir Uden at moralisere eller fordømme skildrer Wenger, hvor kompleks integration er. Erfaringen af at føle sig hjemløs i to kulturer formidles som almene og universelle samtidserfaringer, der overskrider forfatterens egen situation som indvandrer fra Chile. Gennem novellernes sproglige udfoldelser kan man se, hvordan et manglende sprog kan føre til en friere omgang med eksisterende sprog, som i dette tilfælde bliver til et aldeles eget sprog. Ud over den rytmiske mundtlighed er teksterne tilsat æstetiske refleksioner om sprog, skrift, undertekst og flerstemmighed. Det giver en delikat eliksir, som måske ikke får læseren til at blive mere svensk, men forhåbentlig klogere på, hvordan man håndterer en flerkulturel identitet.