David Læby har i sine digtsamlinger mange hilsener til den finlandssvenske lyriker Tua Forsstrøm, med hvem han deler nøjagtigheden i aflæsningen af et menneskes stemninger. Den tætte sansning af situationer og fornemmelser kombineres i denne roman med et mægtigt og fabulerende fremført stof. Vi begynder i Finland i 1939, hvor den unge Raija Järvinen får meddelelse om sin brors død ved fronten, lige før Vinterkrigen bryder ud. Værn mod virkeligheden Den unge kvinde går i chok. Broderen var hendes livline. Det var til ham, hun fortalte sine historier, mens han tegnede til. Hun fortalte for at bygge en beskyttende hinde omkring sig selv og sin bror - et værn mod en rå virkelighed med en brutal, alkoholiseret far. Fiktivt liv At fortælle sig væk fra verden er det bærende tema i denne sindrigt komponerede roman i seks dele, der hver især giver et indblik i en skæbne, der på en eller anden måde er knyttet til personer i de øvrige dele. Raija Järvinen kommer således årtier efter til at fortælle for drengen Tomas, der også omgås tilværelsens ulidelige råhed ved »at lave historier i sit hoved« - sådan omtaler faderen misbilligende hans angstfantasier. For den ensomme Johan i en anden af beretningerne er »verden mere virkelig, når man fortæller om den, end når man er i den«. Han lever i litteraturens som om-verden. Magisk univers Denne farlige position udforskes af Læby i skildringen af mennesker, der altid står lidt ved siden af tilværelsen. »Hun er ved siden af, aldrig sammen med dem«, som det hedder om Stina Mortensen, der en overgang er kæreste med føromtalte Tomas med de dunkle sider. Personerne passerer således gennem hinandens liv i disse seks punktnedslag i Helsingfors, Stockholm og København gennem årene 1939 til 2003. De passerer hinanden, mere end de kommer i egentlig berøring med hinanden. Der er et eftertænksomt, melankolsk præg over skildringerne, der ikke sjældent vider sig ud i fantastiske eller surreelle forløb. En roman i traditionel forstand er 'Skyts' ikke. Snarere seks fortællinger, hvis spor griber ind i hinanden ad snørklede veje. På trods af, at stoffet er realistisk forankret, virker tonen og universet magisk. Fantasilivet er meget mere omfattende end virkeligheden, demonstrerer Læby i sin sørgmodige og usædvanlige lille bog om fantasien/fiktionen som både beskyttelse og fare for mennesker, der føler sig meget mere hjemme i deres eget hoved end i kontakten med de andre.