0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stemmen indefra

Elleve brudstykker afdækker mandlig virkelighedsfortrængning og især kvindelig selvdestruktion og hårdnakkede længsler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kirstine Brøndum, der før har udgivet romanerne 'Solen mellem tyrens horn' (om Anne Marie Carl-Nielsen) og 'Tordenkalven' (om Johs. V. Jensens Himmerlandsfigur), skriver for godt til at blive sprunget helt over, selv om det ikke lykkedes at få hendes nye bog anmeldt i efteråret, da den udkom.

Med både etnografi- og danskstudier bag sig har hun præcise, knappe ord for skikkelsers sociale status, uanset om den opleves inde- eller udefra.

Måske har også yderligere uddannelse på Odense Teaters elevskole bidraget til hendes gevaldige øre for både dialogen og den indre monolog.

Tvangsneurotisk far
De fleste af bogens elleve 'brudstykker' - og dét er det snarere end 'en fortælling' - om kærlighed er repliklignende tilstandsrapporter fra udsatte eksistenser.

I et tilfælde formet som breve til en veninde. I et andet tilfælde oplevet indefra af dén tvangsneurotiske og skabsaggressive far, der sammenbidt prøver at lære en datter at pakke en papkasse og binde snor om - på den rigtige måde! Jeg skal lære hende at grine!

Måske er han den samme, som møder Eva i Tivoli - og bagefter forklarer det katastrofale forløb med myrekrybende underdrivelse.

Usentimental sårbarhed
Der er noget selvdestruktivt, personlighedsødelagt i meget af den længsel efter kærlighed, der i de fleste af brudstykkerne får en kvindelig stemme til at tale. Brændt barns forhold til kærligheden, enten det så er et rigtigt incestuøst traume - som antydet i den sidste tekst - eller 'bare' de skuffelser, de fleste kommer ud for.

Brøndum finder fænomenale sproglige udtryk for den karakteristiske, halvt bortvendte, fortrængende eller bagatelliserende måde at tale uden om den slags kerneoplevelser på. Alkoholisme eller voldtægt lige fortiet i forbifarten, på en måde, der kun giver mening, hvis man i stedet nævner det.

»Man er ikke syg, bare fordi man ikke er på. Jeg er af, det er det hele«, konstaterer en af stemmerne, karakteristisk tilbagetrukket for at slikke ubenævnte sår. Sådan en Eva - med lidt varierende ydre livsomstændigheder fra tekst til tekst - samler interessen i bogen sig om, sprogteknikkerne derfor også.

Det er enerverende - og måske ville variation få billederne til at vokse? Det er i hvert fald en næsten fysisk mærkbar lettelse for læseren, da hun omsider finder den Adam, der kan sanse fællesskabet og skønheden bag angsten og panikreaktionerne, fornemme længslen, der forvandler sig til paradoksale frastødningsforsøg.

De elleve usentimentale brudstykker om sårbarhed rummer stor psykologisk finfølelse, en indlevet afdækning af den - tidstypisk? - selvforagtendes hårdnakkede håb om værdighed og lykke. Begrænset måske, men alligevel.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce