Efter en pause er krimiforfatteren Sara Paretsky atter ude med en ny roman om den rapkæftede og raffinerede privatdetektiv V.I. Warshawski. Tiden er lige efter verdens mest berømte dato, 11. september. Feminine fristelser Warshawski har taget en slapper, holdt lidt orlov, men bliver så her i 'Heksejagt' af en gammel klient sat til at undersøge mystiske ting og sager i et gammelt efterladt hus og barndomshjem i omegnen af Chicago. Samtidig er hendes journalistkæreste, Morell, taget af sted til Afghanistan for at dække krigen og uden at røbe for meget bliver dette til en farlig tur med terrorister og andre fæle fyre tilsat lidt feminine fristelser. Alt imens at vor heltinde finder et lig i et guldfiskebassin og roder sig mere og mere ud i en speget sag med ringe i plottets vande som cirkler tilbage til fortiden og dens mørke meritter. Ugler i mosen Skæbne og slægter danser tango, lig falder ud af skabe, ugler tuder i mosen, og mord begås. Men bare rolig, Victoria er på sagen, jogger derudad i flere omgange og slår sine vanlige og velpressede folder i både slacks og nederdel, Chanel no. 5 og Colt 38. Politisk korrekthed Hvis læseren glemmer, at Paretsky oprindelig med sine krimier ønskede at kreere en kvindelig pendant til den maskuline hårdkogte og ensomme privatdetektiv, er hun nok rimeligt godt underholdt. Hvis hun altså også samtidig kan kapere jegfortællerens meget causerende og omstændelige stemme om dette og hint fra makeup til madlavning. Plus hendes private og bekymrede føljeton på e-mail og hensyn til kærestens ve og vel i Langtbortistan. Men ellers har borte på alle måder taget den dna-prøve fra slægtskabet med Philip Marlowe. Den desillusionerede enspænder og privatdetektiv er blevet afløst af en moderne karrierekvinde med et solidt netværk af familie og venner og underlagt en politisk korrekthed, som fik denne anmelder til at gispe efter et reaktionært skybrud midt i romanens højsommer af rigtige meninger. Helt ærligt, helt personligt og sikkert helt dumt og maskulint synes jeg, at Paretsky efterhånden har tabt den dramatiske gejst og intrigante drive i een laaang telefonsamtale med alle veninderne. Men dem har hun klart mange af. Og det er helt okay, jeg kan jo bare lægge røret på, og det er hermed gjort.