Det er tungt stof, Jane Aamund med det livsbekræftende sind bakser med i 'Udlængsel'. I fortsættelsen af den slægtsroman om sin mødrene side, hun indledte med 'Vesten for Måne', fortæller hun en historie om tab og ruin, der ender med tvangsauktion af slægtsgården Nørre Vinkel nær Lemvig og fem børn, som må sendes ud i verden uden en klink på lommen og med nederlagets smag på tungen. Ulykker og dødsfald »Hvorfor blev de mennesker i den familie så hårdt prøvede? Hvorfor nåede de altid kun en flig af lykken?«, spørger Lemvig-beboerne, da den ene lykkeligt nygifte datter mister sin mand i en grum landbrugsulykke. Nu gik det ellers helt godt efter gårdens fallit og moderens død. I tjeneste hos familien Aamund En anden datter er blevet sygeplejerske med et kald og job i England. Den tredje - Janes mor - oplæres på Brøndums Hotel, før hun bliver tjenestepige hos familien Aamund i København. Den ene bror er udvandret til Canada, den anden har giftet sig til en gård på hjemegnen. Humoristisk-dramatisk schwung Om unge mennesker er der altid mulighedsrige øjeblikke at rapportere, skære oplevelser og svimle stunder, der betegner de fem børns vej bort fra det indremissionske hjem. Alt fortalt med den sans for den anekdotiske detalje og det humoristisk-dramatiske schwung, der har skaffet Jane Aamund så mange trofaste læsere og gjort hende til en folkekær forfatter. Forfulgt af fiasko Men tyngdepunktet i bogen er mormoderen Ane, som vi traf i forrige roman, og som denne roman rister en minderune over. Hendes blide, eftergivende mand, Johannes, har fiasko med alt, hvad han rører ved, lige fra bagerforretningen i sin tid til rollen som proprietær på Anes arvede slægtsgård. En rolle, der er stærkt overvåget af Anes med rette bekymrede far på aftægt. Carpe diem Johannes er god til at gå til møder i diverse foreninger, han er venlig - og altid ude af billedet, når det brænder på. Ane er dygtig, og hun bliver mere og mere sammenbidt. Hun kan bedøve kalkunhønerne med cognac, så de bliver liggende på æggene, og hun kan holde store selskaber og styre et pige- og karlehold. Men hun kan ikke lave sin mand om. Da gårdens tilbygninger brænder, er der ikke orden i forsikringerne, naturligvis ikke. Det ender med den tvangsauktion, en storbondedatter ikke kan komme over, og Ane dør slidt op som 52-årig. Johannes i de lejede værelser har en psyke, der tillader ham at gå på arbejde som almindelig arbejdsmand - han vejer svin på fabrikken og retter på kitlen, som om han var overkirurg. Der er ingen bebrejdelse i luften i Jane Aamunds prosa, der fortæller om livets omskiftelser ud fra devisen: Grib, hvad der er - i morgen kan det være slut, og mor dig, mens det varer. Den beundringsværdige råstyrke, der slår igennem i hendes bøger, har hun muligvis arvet fra sine vestjyske aner, men den er i hvert fald ikke indremissionsk!