0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Djævleuddrivelse

De højdramatiske effekter i Thomas Teglgaards thrillerroman gør bogen mere oplagt som sommerhuslekture end som den videnskabsteoretiske øjeåbner, man fra forlagets side lægger op til.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tanken har strejfet enhver psykiater: Hvad nu hvis den psykotiske patient vitterlig er på flugt fra bevæbnede CIA-agenter - hvis marsmænd faktisk har lagt æg i den ældre dames galdeblære?

Tænk, hvis det er den genkomne Messias, man netop har tvangsindlagt på røde papirer!

Psykiatri er i sandhed gråzonernes fag - ikke alene er årsagen til vrangforestillinger, hallucinationer og stemningslidelser endnu ukendt, det er heller aldrig lykkedes psykiaterne at opstille kriterier, som entydigt og indiskutabelt skiller 'norm' fra 'afvigelse', 'syg' fra 'rask'.

Muggen affære
I romanen 'Uddrift' forsøger lægeforfatteren Thomas Teglgaard - ifølge bogens bagsidetekst - at udfordre »den moderne psykiatris paradigme«.

En ung og fremadstræbende psykiater konfronteres med en afsindig kvinde, som volder ham diagnostisk migræne:

'Eksorcisten' i bogform
Patienten ligner på ingen måde et gængs lærebogstilfælde, og både læser og sindssygelæge fornemmer tydeligt, at der er noget muggent ved hele affæren.

En deprimeret ydremissionær (med usædvanlige parapsykologiske talenter) mener, at der er tale om en satanistisk besættelse, og nu tager begivenhederne for alvor fart:

Alt imens der er optræk til skilsmisse på hjemmefronten, bliver den skeptisk-godtroende psykiaterspire bisidder ved en vaskeægte djævleuddrivelse, som giver William Friedkins filmklassiker 'Eksorcisten' kamp til stregen. Men hvem står bag det diabolske komplot? Og hvorfor?

Letfordøjelig thriller
'Uddrift' er Thomas Teglgaards tiende bog, og man mærker, at håndelaget er i orden: Romanen er velfortalt, og Teglgaard har godt fat om stof såvel som form.

Man kan indvende, at handlingsforløbet er faretruende tæt på det overgjorte, og at bogens højdramatiske effekter gør den mere oplagt som fly-, influenza- og sommerhuslekture end som den videnskabsteoretiske øjeåbner, man fra forlagets side lægger op til.

Medmindre forfatterens ærinde da skulle være at genlancere en førmoderne psykiatri, hvor sindslidelser blev betragtet som udslag af dæmoni, og behandlingen bestod af indespærring, bøn og håndfast eksorcisme?

Nej, så hellere læse 'Uddrift' som en letfordøjelig thriller i psykoreligiøse gevandter. Som sådan fungerer den endda udmærket. Hurtigt læst. Og underholdende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu