Detektiv for Farao

Lyt til artiklen

Erik Juul Clausen har en fortid som journalist på agtværdige aviser som Roskilde Dagblad, Vendsyssel Tidende og Aarhus Stiftstidende. De sidste 20 år har han ernæret sig som forfatter af historiske romaner. Og som forlaget Hovedland så rigtigt påpeger, så bygger romanerne alle »på en usædvanlig omfattende research og solide, historiske fakta«. For meget journalistik Desværre, må man sige efter at have læst den nyeste, 'Faraos Øje'. Journalisten står i vejen for forfatteren, der ellers har fat i en sjov hovedperson fra det klassiske Kreta, en tyk midaldrende sangskriver og digter med sans for detektivarbejde og evne til at gøre sig ud til bens med magthaverne, hvad enten det er kong Minos i Knossos eller den kvindelige farao Hatshetsup i Egypten. Afslappet frækhed savnes Clausen ved meget om dagliglivet blandt tyredyrkere ca. 1.500 før Kr. det ene sted og gravskikke det andet, og han skal af med så mange oplysninger og detaljer, at det står i vejen for spændingen og handlingen. De største dramaer foregår, kulturen på Kreta går under, Egypten rammes af de syv plager, men spændingen falder og det samme gør ens interesse for hovedpersonen Eusébo og hans tro følgesvend, den stærke og, viser det sig, lesbiske slavinde Djugathani. Lidt mindre historieundervisning og fremvisen af research, lidt større afslappet frækhed og man havde haft en rigtig underholdende bog.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her