Anden gang han kommer, kommer han tre gange, Marius Nørup-Nielsen, og det er jo en bemærkelsesværdig bedrift. Efter den stærkt roste debut 'Karakteristikon' fra 2001, kommer Nørup-Nielsen (f.1976) nu rullende med en heftig og dybt interessant, men også bøvlet digtbog betitlet 'Alle tiders barn'. Barnlighed og barnagtighed Titlen angiver allerede i sig en symptomatisk flertydighed: barnet, der til alle tider vedbliver at være barn og uophørligt barnlig, for ikke at sige infantil. Men som også er et dejligt barn, alle tiders herlige og gode barn, et poesibarn der overstråler mange af de andre børns vadmelsgrå konformisme og anæmiske småpludren. Dette dobbelte udløb af insisterende barnlighed og barnagtighed distribueres i samlingen i tre suiter, kun angivet ved et skift i typografi (der er ingen indholdsfortegnelse), og en pudseløjerlig sort-hvid reproduktion af forsiden, der således barnligt popper op igen midt inde i samlingen, dér hvor den går fra første til anden suite. Puerilt bloddryppende Forsiden prydes af et billede af den bedragerisk nørdede Marius en gang i Folkeskolen, og hele første del traver da også skiftevis desperat og muntert og isnende vredt rundt i Stevns-opvækstens mange, og ikke så fjerne viderværdigheder. Anden dels uregelmæssigt langlinjede »Kan du lege?!« (identisk forside, men nu ny titel) rykker diskret videre til den vrede unge mand, der er kommet til byen, er vitriolsk hidsig og idiosynkratisk, nikker politiserende skaller til 'Ulla Pia' (»Gosh, det er hårdt/samtid/ig, at skulle passe børn, selv om mit/blod jo egentlig/passer fint til deres/hævntørst. Bliv nu/færdige/suuuuuuuckers!«), og er sammen med piger, eller længes efter det: »Og det er da slemt nok at ligge på ryggen på sengen med/en over sig, men at ligge på ryggen på sengen med/ingen over sig, værre. Tag nu mig. Tag mig. Nu«. Marius Nørup-Nielsens vilde, puerilt bloddryppende og barokt-virtuose digte er nogle af de bedste, jeg har læst i alt for lange tider, her er virkelig en viril ungdigter, der sprutter og brænder, er ætsende ond og muntert-angst overgearet, så det er en lyst og ulyst uden lige. Alle tiders barnerumpe.