Jeg kunne sige, at jeg ville gøre hvad som helst for at finde hende, men hvad var hvad som helst?«, spørger den uheldige helt Jan Jacobsen sig selv og sin hårdt prøvede skæbne i norske Jonny Halbergs mand til mand-snak af en roman, 'En uskyldig tid'. En højst ironisk titel, al den stund uskyld ikke ligefrem er 'Sesam luk dig op' i denne depraverede historie om Jan Jacobsen og hans kvinde, Julie, der mister deres femårige søn ved en bilulykke og begge lader sig halvforføre til anden side, til Julie pludselig er pist forsvundet. Og om Jan Jacobsen, den relativt renhjertede desperado, der beslutter sig for at genfinde sin kvinde, hendes stiletter, diminutive bikini, lækre lamselår og alle de andre feticherede dele af hende, romanen har tendens til at dvæle ved. Territorialpisninger Han hjælpes om ikke godt, så uomtvisteligt på vej af det legendariske wildcard: den gådefulde fremmede, der kommer til byen, her i skikkelse af manden Rein Skåde. En lidet troværdig udgave af Shane, den tavse rytter, med blondt skiinstruktørhår, kvindetække, fleksende muskler og en hasarderet udvej eller to i ærmet, der hænger nøje sammen med hans egne, storpolitiske grunde til at bistå opklaringen af Gåden Julie. Sløret af de besynderligt ordknappe samtaler og gentagne uigennemskuelige territorialpisninger, der gør det ud for venskabet mellem de to mænd. Og rodet godt og grundigt sammen med opbuddet af uudfoldede eksistenser, som nogen burde have forment afgang til det endelige manuskript. Klokkeklart budskab Sammen udruller de to mænd det tæppe af fordærvede hemmeligheder, som Julie har haft held til at rulle sig ind i forud for fortællingen. Turen går derfor snart til København, til Østtyskland og via Prag til en charmetrold af en tjekkisk grænseby, der hurtigt viser sig at være intravenøst forbundet med gadeludere, gogodansere og andre syn for sagn. Her viser Mandens pris for at elske Kvinden sig at være så høj, at man dårligt kan være i tvivl om, at det er budskabet, vi her står med i hænderne. Mere pinagtigt end pirrende Selv om Halberg næppe får en pris for mest originale plot, redder han dog romanen fra det decideret fortærskede ved at overlade fortællestemmen til Jan Jacobsen, hvis slående ringe selvindsigt og mangelfulde sociale kompetencer sikrer et interessant moment af usikkerhed om både hans og omverdenens motiver. Til gengæld er romanen selvskrevet til en pris som årets drengerøvsroman. For har man blot det mindste problem med at godtage Halbergs reduktion af maskulinitet til ren Action Ken (og femininitet til Eva i Paradiset for den sags skyld), undgår man næppe de lidet befordrende billeder af Arnold Schwarzenegger i alle tænkelige positurer på sit indre biograflærred, hver gang Rein Skåde klarer ærterne. En mere pinagtig end pirrende oplevelse, der desværre står temmelig ene tilbage, når sidste side er vendt.