Her i 'Det skjulte rum' er Rilke ikke en tjekkisk 1900-tals digter fra Prag, men en tjekket døgenigt fra Glasgow i vort århundrede. En desillusioneret 40-årig homoseksuel fidusmager og professionel antikvitetshandler, hvor de to sidste begreber lige efter bogen er direkte synonymer. Han arbejder for en lige så anløben personage, Rose, der ligner noget spøjst, sorthåret og svulstigt, som hvis Maria Callas og Picasso havde fået et barn sammen. Snuffbilleder Sammen får de to kumpaner på randen af fallitten et tilbud om på en uges tid at tømme og sælge en ældre herres hus, søsteren gerne vil af med i en ruf. Men oppe i det loftsværelse, som romanens titel hentyder til, finder Rilke nogle fotografier. Snuffbilleder hedder de i den beskidte branche, billeder af mennesker, som bestialsk bliver slået ihjel, gerne unge piger, gerne helt nøgne og gerne mishandlet af mænd i lak og læder. I Raymond Chandlers fodspor Så kører rouletten, vor (anti)helt med hang til helt unge højlandske knøse tager os ned ad de onde sorte gader med ludere og lommetyve. Og det, som er langt, langt værre og langt mere infamt, siden Philip Marlowe slentrede ned ad samme rute dengang i 1940'erne. Det er tydeligt, at det netop er Raymond Chandler, som er den litterære bagmand for den skotske debutant, Louise Welsh. Chandler er jo også inspiration for Ian Rankin og andre gode skotske forfattere. Og det er ikke så ringe endda, heller ikke med Welsh. Hun leverer smittende med Rilke som en rapkæftet jegfortæller de kaskader af hårdkogte dialoger og hurtige sceneskift fra begge sider af loven i en kakofonisk storby, præcis den fascinerende gang pulp fiction, Raymond i sin tid raffinerede til kunst. Seksuel detaljerigdom Men den gamle homofobiske herre ville blive chokeret over Welshs metoder. Hvor han, når plottet gik i tomgang, kastede et par skydere ind ad døren, smider hun et par bøsser ind på siderne. Vi skal sandelig have i detaljer, hvad et par svanse foretager sig i sengen, bagfra forstået med hele den tyrkiske musik med hiv og sving, glidecreme, farvel og tobak. Bortset fra det - og det er der jo rimeligt nok nogen, som ikke har noget imod - og at plottet selv med Marlowes elastiske målebånd er meget kort og tyndt, så er man grundigt underholdt et langt stykke ind i det skjulte rum. Og ud igen. PS: Romanen skal filmatiseres af holdet bag 'Trainspotting' med Robert Carlyle som Rilke.