Hvis man kender Tomas Lagermand Lundmes sorte, indadvendte bøger for voksne, kan man godt blive forundret over, at det er den samme mand, som skriver de sødeste små historier for de små. Serien om Hanne Hundige bl.a. Og forundringen stiger et par grader over 'Drengen med stjernekaster', der er forfatterens første bog for unge. Den er varm som en bageovn, fuld af solskin og med en sidehistorie, som sagtens kunne undværes. Indadvendt og tavs Solskinnet først! Morten ved godt, at han er bøsse, men han kan ikke få ordet ud af sin mund. Når han sidder på sit værelse og tegner, er det altid en bestemt type mand, der dukker frem på papiret. Når Morten er væk fra værelset, er han indadvendt og tavs. Han plejer at nikke til alt, hvad folk siger til ham. Det sker nu ikke så tit, at der er nogen, der siger noget til ham. Politik og paranoia Mortens mor ved godt, at Morten er bøsse, og da han først får sagt ordet, er han ustoppelig. Kærligheden mellem ham og biologen Thies fødes i en baggård på Vesterbro i København, hvor en flok (mest) polske gøglere underholder gadens børn og kulturministeren. Denne minister griber afgørende ind i bogens handling. Han vil se ild! Og det er den vinkel, som forekommer utroværdig. Tomas Lagermand Lundme har sikkert tænkt, at der skal ketchup på pølsen med lidt politik og paranoia, og at kærligheden ikke kan stå alene. Så derfor er 'Drengen med stjernekaster' også en slags mislykket bog. En hvid varevogn lurer på Morten og Thies, når de hengiver sig til hinanden. Smuk og kikset Sjældent er der skrevet så lyst og ukompliceret om kærlighed mellem mænd. Morten springer ud med et brag, og selv om ingen har lært ham det, finder han hurtigt ud af at bruge både mund og tunge. Der er mere erotik i denne ungdomsbog, end der er i dem for heteroerne. Efter en kortvarig udflugt ind i den yderste undergrund, hvor også nazier lusker rundt, forlader Morten vold og vrede. Så kan kulturministeren se ild, og spionerne kan udspionere sig selv! Dem om det! Så 'Drengen med stjernekaster' er altså rigtig smuk og rimeligt kikset. Kan det være bedre?