Peter Nielsen fra 7.a på Asgårdsskolen burde sidde derhjemme og lave blækregning. Men det gør han ikke. For Peter har violette øjne, og nu kalder de på ham ude fra uvirkeligheden. Han skal frelse verden igen-igen og sig selv og den nye søde pige på skolen. På netop dét punkt har fantasyen på det seneste bevæget sig bort fra den stive overlæbe og det bornerte blik fra den angelsaksiske tradition. De nye eventyrfortællere har indset, at uden sprød kærlighed går det ikke. Bare der ikke er for meget af den. »Fanget i sin egen fantasi« Kenneth Bøgh Andersen er kometen på dansk fantasys stjernehimmel. Helt ubesværet af sin unge alder og manglende skriveerfaring har han på få år udgivet en række effektive og hjertevridende bøger om det ukendte og det uventede. Som ægte professionel debuterede forfatteren i 2000 med trilogien om 'Slaget i Caïssa'. Den er god! Kenneth Bøgh Andersen har også skrevet gys og om fremtiden, men nu er han tilbage, hvorfra han kom og »fanget i sin egen fantasi«. For som han også skriver i den nye: Vi »mødes i fantasien for ikke at overbelaste virkeligheden«. Virkelighedsforvirrende 'Himmelherren' er en svimlende historie med dobbeltbund og fuld skrue. Peters eventyr skrives først af ham selv og senere af den gamle kone i sigøjnervognen. Endelig griber ondskaben pennen, før de samlede violette farver får overtaget. Det sker på en bjergtinde i en skummel kirke, og forinden har pegasusser, bjørne, edderkopper og lignende været med på rejsen. Forvirret bliver man. Og det er netop et klart plus ved historien - at den ud over at være spændende også er direkte virkelighedsforvirrende. Hvad sker der? Dog gætter man forræderens identitet langt tidligere, end forfatteren vist selv tror. Blodet stivner Kenneth Bøgh Andersen hopper hjemmevant frem og tilbage imellem Peters stilfærdige landsby og den anden verden, hvor der leves ramsaltet og livsfarligt. Magien doseres med kærlig og rigelig hånd. De forskellige væsener og scenarier er kært fortrolige. Fra rollespillene og fra alle de andre bøger. 'Himmelhunden' skal vurderes på sin oplagthed og sin hittepåsomhed. Og det er den. Der er nye billeder af gamle motiver. Og velkendt skræk får en tak opad og blodet til at fryse. Kenneth Bøgh Andersen er god til zombier. På et tidspunkt møder Peter og hans ven bjørnen en mand, der går og sætter dødningeskræmsler op i landskabet. Det afsluttende opgør i borgtårnet er skræmmende godt. Så 'Himmelherren' er et fund for fantasien. Sprogligt er den særdeles veloplagt. Så nu mangler forfatteren vel egentlig blot at blive helt voksen! Og nu, hvor virkeligheden på plads igen, må man nok hellere se at få lavet den blækregning.