Den 28-årige blinde færøske filminstruktør Liv Mørks debut som forfatter er original og underholdende og fuld af både tankevækkende og spøjse betragtninger om sansernes natur i almindelighed og om synet og hørelsen i særdeleshed. Man fornemmer, at hendes egne erfaringer - blind som følge af en bilulykke, mens hun endnu gik på filmskolen i Lodz - og ikke mindst hendes ukuelige vilje til ikke at lade sin kunstneriske karriere bremse af sit handikap er stærkt til stede i romanen. Hendes usædvanlige persongalleri omfatter bl.a. et par rapkæftede blinde golfspillere, hvoraf den ene til overflod er dart-mester. Malerisk mysterium Historien begynder på ret klassisk krimimanér med et interessant ligfund: En ingeniør findes død i en sø ved golfbanen i Farum, halvnøgen og med en golfkølle stukket op i anus. To unge og ret uerfarne kriminalassistenter bliver til deres egen overraskelse sat på sagen: Den ambitiøse dansk-koreanske Emily Zakariasen, hvis blinde far Zak er politiets førende aflytningsekspert, og hendes irriterende flotte og charmerende og seksuelt hyperaktive og derfor evindeligt søvnige kollega Adam Nørgaard går løs på det maleriske mysterium med megen ihærdighed (Emily mere end Adam), men også med en tiltagende fornemmelse af, at deres overordnede i virkeligheden ønsker, at de skal forkludre sagen. Konspirationsteorier Den myrdede viser sig at være en stenrig ingeniør (arving efter stikkontaktens opfinder), som i et hemmeligt laboratorium på Flyvestation Værløse arbejdede på at løse de praktiske problemer i forbindelse med anvendelsen af brint som brændstof i f.eks. bil- og flymotorer. Emily får hurtigt mistanke om, at ingeniørens død hænger sammen med hans forskningsprojekt, og at hans militære kolleger på flyvestationen holder vigtige oplysninger skjult for hende. Det store militær- og olie-industrielle komplot begynder for alvor at tage form, da en oliesheik køber Hotel d'Angleterre og sammen med en smældfed amerikansk medskyldig (der leder tanken hen på 'Malteserfalken') udviser en påfaldende interesse for den myrdede og hans efterladte notater. Også den afdødes familie - en fordrukken enke, en new age-forstyrret datter og en søn, der er medlem af en morderisk fanatisk miljøorganisation - er mulige mistænkte. Science fiction-slutning Som om alt dette ikke var nok, tilføjer Liv Mørk med rund hånd en stadig mere dunkel historie om nogle pars genvordigheder med deres russiske adoptivbørn, som i øvrigt ligner hinanden så meget, at man skulle tro, at de var tvillinger, endnu et par spektakulære mord og et røveri, hvor det væsentligste spor er en båndoptagelse af røverens stemme. Liv Mørk nægter sig kort sagt intet, heller ikke en overdådigt overraskende science fiction-slutning, som på behørig vis samler alle trådene, inklusive dem, som vi måske ikke havde fået øje på i første omgang. Det går over stok og sten i 'Hvad øjet ikke ser', og som krimilæser føler man sig for det meste godt behandlet. Men der er også problemer, i hvert fald for denne læser, som indimellem havde svært ved at forlige den realisme, som Mørk tilsyneladende tilstræber på nogle punkter - f.eks. hendes udstrakte brug af autentiske lokaliteter og den omhu, hvormed hun beskriver personernes bevægelser imellem dem - med den ophøjede mangel på realisme, som hun udviser på så mange andre. Det gælder ikke mindst beskrivelsen af opklaringsarbejdet, hvor procedurer og rutiner synes nærmest ikke-eksisterende, og hvor alt afhænger af, hvad de to efterforskere nu lige har lyst til, kan finde på eller tilfældigvis husker eller ikke husker. Det er en realisme a la den, man finder i gamle James Bond-film eller i 'De uheldige helte', men det er selvfølgelig heller ikke så ringe.