Superheltene. Captain America, Lynet, Batman, Spiderman. Disse fantasifulde udtryk for aktivt borgersind og patriotisk handlekraft i den amerikanske metropolis. Forbilleder, men også i forskellig grad outsidere pga. deres mærkelige evner, kontroversielle konfliktløsninger og aparte tøjsmag. Ethvert barn véd, at disse superhelte er et fænomen fra de moderne tider. Pioneren Superman fløj for første gang i 1933, men fik først for alvor luft under armene, da han begyndte at udkomme regelmæssigt i 1938. Det var dog først i 1940'erne og de efterfølgende årtier, at antallet af superhelte på tryk voksede eksplosivt. Mutanter grundlagde USA At mærkelige evner både er en gave og en forbandelse er dilemmaet, der blev rendyrket i Marvel- serien X-Men. Mutanter og mutationer hører om noget med til den moderne, teknologisk definerede mytologi. Men sandheden er, at disse X-Men og Marvel-helte er af en langt ældre dato end hidtil antaget. Sensationelt i forhold til vedtagen viden viser det sig nu, at superheltene gjorde deres entré i det Herrens år 1602. 18 år før Mayflower kom til Amerikas kyst spillede mutanterne en altafgørende rolle for, at der senere blev noget, der kom til at hedde Amerikas Forenede Stater. Nationen bygget på tanken om at alle mennesker er født lige. Det utopiske hjemsted for alverdens kulturelle mutanter og religiøse mindretal. Eksklusiv niche Historien fortælles i de to bind, der tilsammen udgør 'Marvel 1602'. En af de bedste nye tegneserier, jeg har læst i meget lang tid. Når tegneserien i hvert fald i Danmark har mistet sin tidligere så stærke position i ungdomskulturen, er der nok mange gode grunde. Konkurrencen fra computer, playstation, rollespil og en filmbranche, der med computeranimationen som sit våben har kidnappet tegneserieheltene fra de flade magasiner og sluppet dem løs på det store lærred. En hensygnende oversættelseskultur, der gør, at kun de færreste danskere stifter bekendtskab med f.eks. 'Sin City' og 'Stray Bullets'. Tegneserier er blevet en eksklusiv niche for engelsklæsende entusiaster i takt med at mediets kreative tyngdepunkt tilsyneladende definitivt er flyttet fra Europa til Amerika og Japan. Fraværet af kandidater til at overtage tronen fra komplette mestre som Hergé og Hugo Pratt er indlysende. Men måske også den gamle akilleshæl forstærket: Ubalancen mellem mange fantastisk dygtige tegnere og alt for få tekstforfattere med format? Frelsende og faldne engle I så fald er der en rigtig god forklaring på, hvorfor netop 'Marvel 1602' opleves som en tegneseriefortælling med mesmerisk kraft. Den engelske forfatter Neil Gaiman skabte sit navn med den banebrydende tegneserie 'The Sandman' (1988-96). De senere år har han med base i USA skrevet voksenromanerne 'Neverwhere' og 'American Gods', to novellesamlinger, børnebogshittet 'Coraline' og billedbøgerne 'The Day I Swopped My Dad For Two Goldfish' og 'The Wolves In The Wall'. Med 'Marvel 1602' vender Gaiman imidlertid tilbage til tegneseriemediet. Hans ophold i romanernes parallel-univers har ikke svækket hans evne til at udvikle foruroligende fantasier. Faktisk er der en tydelig forbindelse mellem de to medier. Guder og superhelte er ikke blot nært beslægtede fænomener i Gaimans univers; der er reelt tale om to forskellige ord for det samme. Thor, engle, varulve, Merkur og X-Men er tragisk-stolte skikkelser. Væsner med særlige evner. Den begavede paria. Frelsende og faldne engle. Uden automatpilot Historien tager sit udgangspunkt i England i 1602. Dronning Elisabeth er svækket. Den fanatiske kong James af Skotland står til at overtage tronen og genindføre katolicismen i England. Intriger og magtkampe koger og syder. Inkvisition i Spanien. Puritanere på vej til den nye verden. Rationalitet og overtro antager mange overraskende udtryk. Magtkampe er magtkampe, men denne udspiller sig på baggrund af et mærkeligt vejrlig. Hvis man stadigvæk havde troet på vejrguder, ville man have troet de var rasende eller blevet sindssyge. Forklaringen viser sig at være, at der er opstået en rift i tiden. En anormalitet, der er ved at flå Jorden og dens univers i stykker. En eller anden er undsluppet fremtiden. En eller anden må sendes tilbage til fremtiden. Men hvem og hvordan? Tiden er i bogstaveligste forstand knap. På den baggrund spinder Gaiman en fantastisk fortælling om engle, opdagelser, menneskelig svaghed og umenneskelig styrke. Selvfølgelig med foruroligende adresse til nutiden og dens tiltagende klimakaos. Mylderet af figurer og navne betyder, at det ikke er en tegneserieserie, man læser med automatpiloten slået til, mens man dovent lader øjet flugte hen over Andy Huberts kraftfulde, fortættede tegninger domineret af sort og lilla og natblå. Dén går ikke! 'Marvel 1602' er så ambitiøs som nogen roman og lige så svær genrebestemme som Gaimans romaner om guder og mennesker. Det er for virkeligt til at være ren fantasy og for metafysisk til 'bare' at handle om superhelte. Hvad det selvfølgelig i en eller anden forstand heldigvis også gør. Selvom året vi skriver 1602.