Man skal ikke læse ret længe i Håkan Nessers lille roman, før man begynder at tænke på Alfred Hitchcocks film 'Farligt møde', hvor to mænd 'bytter mord': De aftaler hver især at myrde en person, som den anden vil have ryddet af vejen, og som de selv intet kender til, således at der ikke er noget spor, der forbinder morder og offer. For den ene af mændene er det et tankeeksperiment og en leg, men for den anden er det blodig alvor. Hos Håkan Nesser modtager en nybagt enke, Agnes, et brev fra en barndomsveninde, som hun ikke har haft kontakt med i årevis. Lejemord Der udvikler sig en korrespondance mellem de to kvinder, og efter blot et par breve tilbyder veninden Agnes en større sum for at myrde hendes utro ægtemand. Fortællingen veksler mellem de to kvinders breve og Agnes' fortællerstemme, og efterhånden får læseren indblik i de tos fælles historie med dens antydede konflikter og nag og desuden mere end en anelse om, at Agnes måske har en vis øvelse i at fjerne folk, der står hende i vejen. Håkan Nesser fortæller sin historie elegant og - inden for dens egne konstruerede rammer - overbevisende og på en sådan måde, at læseren kan føle sig snedig ved at opdage de skjulte spor, som forfatteren har lagt ud undervejs, og tænke forud. Omkring side 78 havde jeg regnet det hele ud og var svært godt tilfreds med min egen skarpsindighed, men det viste sig at være præcis, hvad forfatteren ville have mig til, så han for alvor kunne snyde mig.
Skjulte spor
Lyt til artiklen
