0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mænd i mørke

Sulaima Hinds stafet går for hurtigt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forlaget kalder i sin pressetekst Sulaima Hinds samling af 13 noveller for »en række ekspressive snapshot af liv levet i Dagens Danmark«. Sådan kan man godt beskrive 'Stafetten'.

Men det dækker ikke rigtig over, at flere af de små historier fremstår som meget smalle og tilfældige skiver af liv. De skal rumme det hele om en række mænd fra forskellige samfundslag, der har desperationen og opgivelsen som fællesstræk. Men man kommer meget hurtigt til at ønske, at der var færre noveller, og at de var mere bredt ud.

Det virker, som om Sulaima Hind søger det uudtalte, det anede, det, der ligger mellem linjerne. Men det kræver en antydningens kunst og noget luft, som ikke er til stede i disse tætpakkede små fortællinger, hvoraf flere virker direkte mystifistiske, såsom 'Troskab'.

Druknede hovedpersonens veninde, hvordan og hvorfor? Hvorfor føler han sig forløst til sidst? Jeg aner det ikke efter at have læst den to gange. Andre, såsom indledningsnovellen, 'Stilleben', og nummer to, 'Fodfæste', har utroværdige og banale slutninger, som gør dem ligegyldige.

Ubehagelige historier
En af de noveller, som fungerer bedst som karakterportræt og som historie med hoved og hale, er 'Bodsgang' om en betjent, som mister en søn. Til gengæld er den moralsk ubehagelig, i alle tilfælde for den, som ikke synes om, at man udnytter nyere autentiske forbrydelser, idet dens handling hviler tungt på to nylige sager om unge mænd, som blev skudt af politiet.

Titelnovellen 'Stafetten' fungerer ligeledes på det kompositoriske plan. Også den er direkte ubehagelig, dog på en anden måde end 'Bodsgang'. Den handler om en utilfreds og frustreret mand, som i slutningen spaltes i to. Den ene spiser ostemad foran tv, den anden halvdel går op og misbruger sit lille barn.

Forfatteren søger de triste, de desperate, de fastlåste, de knortede på landet og i byen. Men for at kunne skrive ekspressionistiske glimt af sære mænds mørke sjæle, så det bliver andet end bogstaver på siderne, må man have evnen til dybde og indsigt og ikke blot nøjes med at stå udenfor og beskrive gådefulde typer som en række stiløvelser.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce