Godt man ikke bor i nærheden af Gackenborg Gods! Her hersker baron Karl Johan Badenwuttenberg von Baden Baden zu Oslo Oslo. Baronessen hedder Abelone. Så er stilen ligesom lagt. Det rimer også. Og alt er anderledes bortset fra en kort, men heftig romance mellem grisen Rosa og en dalmatinerlignende hund. Men ellers går det godt, fru kammerherreinde! Forvalteren forsøger at slippe af med en bunke jord. Han er vist molbo. Ude i laden går en flamingo rundt på stylter, når den da ikke lige falder. Burhønen Pulle lægger et æg hvert tiende minut, mens grisen Rosa går rundt og savner sin kæreste Orne-Orla, der ikke er kommet tilbage, siden der kom en stor bil og hentede ham. Så er der endnu et par hunde. Den ene taler en slags fransk. Og forvalterens søn tisser op ad elhegnet. Geden Mads kører Massey Ferguson, men hvor kører de dog hen? Jo, lige ind i baronessens tørresnor. Så er det vist tid til at sige farvel til Gackenborg Gods med et tilliggende på 85 tønder land. Land rimer på vand, og det er, hvad der er i forvalterens vandkande. Vers som kun en mor kan elske Nu er det vist også på tide at introducere debutanterne Birthe Morberg Nielsen, der fik idéen og fandt på rimene, samt Maren Kanzler, der har tegnet til og lægger sine trædyr, halmballer og lignende ind over billederne. Formatet er langstrakt ligesom godsets jorder, rimene, spisebordet samt gravhunden Fidus, der senere bliver solgt til prins Henrik. Så ham bliver der ikke rimet på her. Mens branchen vånder sig, udkommer den ene spraglede og grænsesøgende billedbog efter den anden. Alt er muligt. Og de små skal have det bedste! Billederne fra Gackenborg stinker af computer. Ikke af gylle. Der er brug for en håndfast tekst til at skabe liv imellem livløse baggrunde og mærkelige trædyr. Ikke flade rim og pjat. Her er vers, som kun en mor kan elske. Det funker overhovedet ikke. Så det er måske derfor, at det gør det på en sær måde alligevel! Der er i hvert fald blevet en bog ud af det. Hvor sært kan det blive? Så sært!